Spørgsmålet er, om den danske model for arbejdsmarkedet også gælder for Ryanair, et internationalt flyselskab som har baseret personale i Kastrup Lufthavn.

? Nu venter vi på afgørelsen fra Arbejdsretten. Vi har respekt for, at retten skal vurdere sagen efter retsmødet. Vi har fortsat en god sag, siger Lizette Risgaard, næstformand i LO.

I retten førte både Ryanair og LO en række vidner.

? Vi fremlagde vores klare standpunkt om, at Ryanair naturligvis bør aftale en dansk overenskomst med fagbevægelsen for det personale, de har baseret i Danmark. I Danmark kan en fagforening godt ønske en overenskomst for personalet i en virksomhed, selv om virksomheden har nogle interne aftaler. Piloterne og stewardesserne fortjener en dansk overenskomst, når det er her, de starter og slutter deres arbejdsdag, understreger Lizette Risgaard.

Overenskomst, der hvor man møder på arbejde
I retten fremførte Ryanair, at personalet kun er kortvarigt på arbejde i Danmark, og derefter flyver rundt i Europa. Ryanair mener derfor, at personalet skal være omfattet af irsk lovgivning, fordi Ryanair er etableret i Irland. Det er LO uenig i.

? Piloterne og stewardesserne møder op på arbejde hver dag i Kastrup lufthavn. De får deres instrukser, og de gør sig klar i Kastrup, og de slutter dagen i Kastrup. Derefter bevæger de sig ud i København, indtil de igen møder på arbejde i Kastrup. Det er ikke anderledes end mange håndværkere og sosu-assistenter, som først møder op ét sted, og siden bevæger sig ud for at løse opgaverne andre steder. De har en overenskomst, med udgangspunkt i dér, hvor de møder på arbejde, og også slutter dagen, sådan skal det også være for det personale, som Ryanair og andre har baseret i Danmark, siger Lizette Risgaard.

Se tema om Ryanair her

Kontakt:
Peter Koch Palshøj, kommunikationskonsulent, LO, tlf. 61 15 02 10.
Morten Bruun, pressekonsulent, LO, tlf. 29 89 16 16.

[owl-carousel category=”ryanairArbejdsretten” items=”1″ autoPlay=”true”]