LO og FTF er overordnet enige i de forslåede lovændringer.
fremover være omfattet af rimelighedskravet, hvad der ikke er tilfældet på nuværende tidspunkt jf. paragraf 23 c stk. 3.
I bemærkningerne til loven (punkt 8) er det anført, at danskuddannelsestilbuddet i videst muligt omfang skal kombineres med den virksomhedsrettede indsats. Det kan fx ske ved, at danskundervisningen foregår på virksomheden eller at kommunen afsætter bestemte ugedage til danskundervisning. LO og FTF støtter, at danskundervisningen i højere grad bliver virksomhedsrettet, og at undervisningen er en integreret del af udlændingens beskæftigelsestilbud. LO og FTF savner dog i loven og bemærkningerne til loven mere forpligtende krav til kommunerne om en virksomhedsrettet danskundervisning.
Der lægges i loven op til, at resultattilskuddet for gennemført danskuddannelse halveres. Samtidig fordobles resultattilskuddet, når en flygtning eller familiesammenført kommer i ordinær beskæftigelse eller påbegynder en uddannelse.
LO og FTF støtter, at resultattilskuddet til beskæftigelse og uddannelse forhøjes, men er ikke enig i forslaget om at halvere resultattilskuddet til danskuddannelse. Det kan bevirke, at kommunerne har mindre fokus på flygtninge og familiesammenførtes danskundervisning. LO og FTF finder danskundervisningen afgørende i et langsigtet integrationsperspektiv og en vigtig forudsætning for at fastholde flygtninge og familiesammenførte på arbejdsmarkedet.
Det foreslås, at nytteindsats tilføjes redskabsviften for udlændinge i integrationsprogrammet, og at den skal kunne gives efter de samme principper, som gælder i den generelle beskæftigelsesindsats, således at den enkelte udlænding skal kunne få tilbuddet med det formål, at personen indgår i et arbejdsfællesskab og udfører en samfundsnyttig opgave for sin ydelse jf. paragraf 23 b stk. 1 og 2. LO og FTF er ikke enige i, at nytteindsats skal indgå i tilbudsviften til flygtninge og familiesammenførte. Nytteindsats har efter LO og FTF’s opfattelse ingen integrationsværdi, da indsatsen udelukkende har til formål, at personen skal arbejde for sin ydelse. LO og FTF frygter desuden, at hovedparten af de virksomhedsforløb, der skal etableres som konsekvens af loven, etableres som nyttejob.
Afslutningsvis skal LO og FTF, med henvisning til virksomhedernes – og herunder medarbejdernes – centrale rolle i implementeringen af lovforslaget, opfordre til, at arbejdsmarkedets parter inddrages i det videre arbejde med at udmønte forslaget.
LO og FTF støtter således lovforslagets "målsætning om en tidligere og hurtigere indsats overfor flygtninge og familiesammenførte". LO og FTF er ligeledes enig i lovforslagets bestemmelser om en mere virksomhedsrettet indsats og en bedre udnyttelse af de kompetencer, som flygtninge og familiesammenførte medbringer.
LO og FTF har følgende bemærkninger til lovforslagets paragrafer:
LO og FTF finder det positivt, at kommunerne fremover indenfor de første tre måneder skal gennemføre tre samtaler og skal foretage en generel kompetenceafklaring herunder have tilbudt udlændingen en realkompetencevurdering jf. paragraf 16 a, stk. 5. Herved sikres det, at der tidligt aftales et forløb for at bringe udlændingen i job eller uddannelse samtidig med, at medbragte kompetencer inddrages i forløbet.
Ligeledes finder LO og FTF det positivt, at der kan etableres et virksomhedsrettet forforløb for de flygtninge og familiesammenførte, som ikke er i stand til at deltage i de almindelige beskæftigelsesrettede tilbud. I den sammenhæng mener LO og FTF, at det i lovbemærkningerne skal understreges, at virksomhedens medarbejdere skal inddrages i tilrettelæggelsen af forforløbet med henblik på at sikre den bedst mulige integration. LO og FTF er desuden tilfreds med, at det i loven fastslås, at der ikke kan udføres kommunal serviceproduktion under særlige tilrettelagte virksomhedsforløb jf. paragraf 23 a stk. 3.
LO og FTF er tilfredse med, at der i loven er lagt op til en harmonisering af integrationsloven og bestemmelserne om løntilskudsansættelser i beskæftigelsesloven med hensyn til rimelighedskravet. Således vil personer under integrationsprogrammet fremover være omfattet af rimelighedskravet, hvad der ikke er tilfældet på nuværende tidspunkt jf. paragraf 23 c stk. 3.
I bemærkningerne til loven (punkt 8) er det anført, at danskuddannelsestilbuddet i videst muligt omfang skal kombineres med den virksomhedsrettede indsats. Det kan fx ske ved, at danskundervisningen foregår på virksomheden eller at kommunen afsætter bestemte ugedage til danskundervisning. LO og FTF støtter, at danskundervisningen i højere grad bliver virksomhedsrettet, og at undervisningen er en integreret del af udlændingens beskæftigelsestilbud. LO og FTF savner dog i loven og bemærkningerne til loven mere forpligtende krav til kommunerne om en virksomhedsrettet danskundervisning.
Der lægges i loven op til, at resultattilskuddet for gennemført danskuddannelse halveres. Samtidig fordobles resultattilskuddet, når en flygtning eller familiesammenført kommer i ordinær beskæftigelse eller påbegynder en uddannelse.
LO og FTF støtter, at resultattilskuddet til beskæftigelse og uddannelse forhøjes, men er ikke enig i forslaget om at halvere resultattilskuddet til danskuddannelse. Det kan bevirke, at kommunerne har mindre fokus på flygtninge og familiesammenførtes danskundervisning. LO og FTF finder danskundervisningen afgørende i et langsigtet integrationsperspektiv og en vigtig forudsætning for at fastholde flygtninge og familiesammenførte på arbejdsmarkedet.
Det foreslås, at nytteindsats tilføjes redskabsviften for udlændinge i integrationsprogrammet, og at den skal kunne gives efter de samme principper, som gælder i den generelle beskæftigelsesindsats, således at den enkelte udlænding skal kunne få tilbuddet med det formål, at personen indgår i et arbejdsfællesskab og udfører en samfundsnyttig opgave for sin ydelse jf. paragraf 23 b stk. 1 og 2. LO og FTF er ikke enige i, at nytteindsats skal indgå i tilbudsviften til flygtninge og familiesammenførte. Nytteindsats har efter LO og FTF’s opfattelse ingen integrationsværdi, da indsatsen udelukkende har til formål, at personen skal arbejde for sin ydelse. LO og FTF frygter desuden, at hovedparten af de virksomhedsforløb, der skal etableres som konsekvens af loven, etableres som nyttejob.
Afslutningsvis skal LO og FTF, med henvisning til virksomhedernes – og herunder medarbejdernes – centrale rolle i implementeringen af lovforslaget, opfordre til, at arbejdsmarkedets parter inddrages i det videre arbejde med at udmønte forslaget.