Torsdag til lørdag vil hundredvis af unge dyste i Bella Centret om, hvem der er Danmarks bedste bager, elektriker, murer osv.
? Vi har fra starten støttet udviklingen af SkillsDenmarks, fordi det viser mangfoldigheden i erhvervsuddannelserne. DM i Skills er meget vigtig for at trække flere unge til erhvervsuddannelserne, og vi kan jo se, at i alle de byer, hvor arrangementet har været afholdt, har det virket, siger LO-sekretær Ejner K. Holst.
Også DA bakker varmt op om SkillsDenmark.
? Det er afgørende for danske virksomheder, at unge uddanner sig til at blive dygtige faglærte. Virksomhederne kommer til at mangle højt kvalificerede medarbejdere i fremtiden, og SkillsDenmarks er med til hele tiden at sætte barren højere for, hvor dygtige de unge kan blive, siger direktør i DA, Henrik Bach Mortensen.
Glæde i SkillsDenmark
SkillsDenmark er glad for hovedorganisationernes økonomiske støtte.
? Dette er en meget stor hjælp til at sikre udviklingen af SkillsDenmark. Vi får heldigvis støtte mange forskellige steder fra til afholdelsen af de enkelte DM i Skills. Men med den store succes, som det landsdækkende Skills-arrangement har oplevet de senere år, er det afgørende at sikre en stabil og professionel drift af sekretariatet også på længere sigt, siger formanden for SkillsDenmark, Jesper Juul Sørensen.
? Vi er særligt glade for, at DA, LO og deres medlemsorganisationer bakker så helhjertet op om SkillsDenmark, der jo er vokset ud af parternes samarbejde i de faglige udvalg, siger næstformand i SkillsDenmark, Søren Heisel.
Stemningsbilleder fra SkillsDenmark
Kontakt: Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm, DA, tlf. 29 20 03 83
eller pressekonsulent, LO, Anette Bindslev, tlf. 23 38 42 14.