Ordningen med fleksjobbonus til arbejdsgivere, der ansætter fleksjobbere 10 timer om ugen eller derunder, fortsætter fra 1. maj, men i en strammere udgave.
Bonusbeløbet sættes ned fra 25.000 kroner til 20.000 kroner, varigheden af ansættelsen skal være mindst ni måneder, og offentlige arbejdsgivere kan ikke længere søge fleksjobbonus. Dermed bliver ordningen målrettet private arbejdsgivere.
Det er indholdet i en ny bekendtgørelse, som fagbevægelsen roser i et fælles føringssvar afsendt af FTF, LO og Akademikerne.
”Der har været problemer med misbrug af fleksjobbonussen, hvor arbejdsgivere har søgt om bonus for mange personer på en gang, som de samtidig har ansat på færre timer, så de dermed kunne få èn bonus til hver enkelt af de ansatte. Det er sket, selvom personerne rent faktisk godt kunne arbejde i flere timer. Den slags spekulation skal stoppe nu. Derfor er det meget vigtigt, at fleksjobbere fremover tilbydes det antal timer, de faktisk kan arbejde – i stedet for at blive holdt kunstigt ned i timetal”, fastslår formand for FTF, Bente Sorgenfrey.
Stramningen af fleksjobbonusordningen kan nu medvirke til at udvikle fleksjobbernes arbejdsevne og giver i mindre grad incitament til at ansætte en fleksjobber på få timer, alene på grund af bonusordningen, mener fagbevægelsen.
”LO ønsker et arbejdsmarked præget af lighed og fællesskab. Dette mål kommer vi tættere på nu, og derfor bakker vi op om ændringen”, siger LO-sekretær Ejner K. Holst.
Følg kommunerne tæt
FTF, LO og Akademikerne håber naturligvis, at de offentlige arbejdsgivere fortsat vil ansætte fleksjobbere med en lille arbejdsevne, selvom de som offentlige arbejdsgivere ikke længere kan få en økonomisk bonus i medgift.
”Vi opfordrer derfor til, at udviklingen i oprettelsen af fleksjobansættelser på lave timetal i kommunerne følges tæt – og at der iværksættes understøttende tiltag, hvis det viser sig, at kommunerne fremover bliver meget tilbageholdende med at oprette fleksjob på få ugentlige timer”, skriver FTF, LO og Akademikerne i det fælles høringssvar.