Nyheder om helbredet og sundhed fylder meget. Brugere og medier er vilde med det, og det gælder også brugerne af FTF’s hjemmeside.
Sider med gode råd og viden om, hvordan man undgår eller forebygger sygdom er meget besøgte.
Nedenfor kan du se de mest populære nyheder på hjemmesiden i løbet af det seneste år. Opgørelsen er kun lavet ud fra antallet af besøg på den enkelte nyhed eller analyse.
Helt i top finder vi FTF analysen "God ledelse giver lavere sygefravær".
Analysen er blevet til ud fra en stor undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø blandt mere end 15.000 FTF’ere, der blandt andet tæller lærere, pædagoger, politiet, bankansatte, socialrådgivere og sygeplejersker.
På andenpladsen over de mest populære analyser er "Offentligt ansatte kan sagtens ende i konflikt".
Det var en gennemgang af de forskellige konflikter ved overenskomstforhandlinger på det offentlige område og en forskers vurdering af, om forårets forhandlinger ville ende med strejke og lockout.
Nyheder fra den juridiske verden er den tredje mest læste nyhed eller analyse på FTF’s hjemmeside. "Dom sikrer fagforeninger særlige rettigheder".
Den forklarer, hvad en afgørelse fra en faglig voldgift betyder for medlemmer af fagforeninger i hovedorganisationer som LO eller FTF.
På fjerdepladsen er en nyhed fra efteråret 2012. "Tavshedskultur trives i SKAT" beskriver, hvordan massive nedskæringer i SKAT har ført til mindre kontrol af snyd og bedrag.
Samtidig viser ny undersøgelse, at næsten hver anden ikke tør fortælle ledelse eller offentlighed om konsekvenser af sparerunder. De er bange for at få bøvl for at have ytret sig.
Se resten af de mest læste nyheder og analyser her.