De tunge papirstakke med dagsordener og bilag er smidt ud, når hovedbestyrelsen i Centralforeningen for Stampersonel mødes. Siden december 2012 har det øverste organ i fagforeningen for 7.500 ansatte i forsvaret, brugt iPads og Ditmer eDagsorden til møderne. Tilfredsheden med den nye løsning er stor.
– Medlemmerne af bestyrelsen er meget glade for, at de nu kan bruge iPads til møderne. Systemet er meget brugervenligt, og det er en stor fordel, at de ikke skal printe en masse papirer ud til hvert møde. Det er også praktisk, at bestyrelsen kan logge sig ind og forberede sig til møderne, lige meget hvor de er i verden, siger IT-administrator Peter Gudberg fra Centralforeningen for Stampersonel.
De 17 mand i hovedbestyrelsen mødes 10 gange om året, og i forbindelse med indføringen af løsningen fik hvert medlem en iPad udleveret. Især én funktionalitet i den papirløse mødeløsning er blevet populær:
– En del bestyrelsesmedlemmer lægger løbende ting op og kommenterer på materialet til det kommende møde, ligesom folk selv opretter forskellige arbejdsgrupper. Derfor er de glade for at få en mail hver gang, der er lagt ændringer ind fra de andre medlemmer, så de kan forholde sig til det, siger Peter Gudberg.
Fagforeningen havde tidligere et elektronisk system baseret på en Windows-platform, som ikke kunne køre på iPads. Ifølge IT-administratoren er der ingen tvivl om, at andre fagforeninger med fordel kunne overveje papirløse møder.
– Jeg vil klart anbefale andre fagforeninger at gå over til eDagsorden. Det er et stærkt og brugervenligt system, som i kraft af et mindsket papirspild er godt for både miljøet og foreningens pengekasse. Samtidig er det naturligvis i vores medlemmers interesse, at hovedbestyrelsen kan forberede sig bedre til møderne, så de træffer mere kvalificerede beslutninger, siger Peter Gudberg.
Fakta: Ditmer eDagsorden i CS
- Løsningen bruges af de 17 medlemmer i hovedbestyrelsen i Centralforeningen for Stampersonel samt de medarbejdere, der er tilknyttet hovedbestyrelsens arbejde
- Bestyrelsen slipper for at printe dagsorden og bilag ud til hvert møde, men kan i stedet tilgå materialet via iPad før, under og efter møderne.
- Med løsningen reducerer foreningen papirforbruget, ligesom bestyrelsen kan forberede sig til møderne, lige meget hvor de er i verden.
- Løsningen er implementeret i december 2012.