Med regeringens Kvalitetsudvalgs netop offentliggjorte opsamlende rapport er der sat punktum for udvalgets arbejde. Ved lanceringen af Kvalitetsudvalget i efteråret 2013 blev der gjort meget ud af, at det var det samlede videregående uddannelsessystem, der nu skulle under lup ? de korte, mellemlange og lange videregående uddannelser.

? Men det må konstateres, at udvalgsarbejdet bedst kan karakteriseres som et 360 graders eftersyn af universiteternes lange, videregående uddannelser. Årsagen hertil er nærliggende, nemlig den alt for høje arbejdsløshed hos dimittenderne fra de lange videregående uddannelser, siger Ejner K. Holst i en kommentar til rapporten, der er offentliggjort i dag.

LO har fra start været meget enige i Kvalitetsudvalgets overordnede fokus på at styrke de videregående uddannelsers kvalitet og relevans. Fx at der er behov for at sikre en bedre sammenhæng mellem de videregående uddannelser og arbejdsmarkedets kompetence-behov, så den færdiguddannede får optimale muligheder for at få sig et relevant varigt arbejde.

Udvalget overser stort potentiale
Men LO-sekretær Ejner K. Holst finder det både ærgerligt og uforståeligt, at Kvalitetsudvalget overser potentialet i de erhvervsrettede korte og mellemlange videregående uddannelser på erhvervsakademierne og professionshøjskolerne.

? Erhvervsakademierne og professionshøjskolerne står tilsammen for omtrent 50 procent af optaget på de videregående uddannelser og udbyder netop de erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, der i stigende grad efterspørges.

En analyse, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet for LO, viser, at der i 2030 med det nuværende uddannelsesmønster vil være en overproduktion på 55.000 personer med lange videregående uddannelser. Samtidig vil der være en mangel på henholdsvis godt 60.000 med korte videregående uddannelser og knap 45.000 med mellemlange videregående uddannelser. Derfor bør optaget øges yderligere på en række af disse uddannelser.

Derudover viser Kvalitetsudvalgets egne analyser, at en af hovedudfordringerne er, at flere med en videregående uddannelse i fremtiden skal ansættes i den private sektor, fordi efterspørgslen fra små og mellemstore virksomheder efter videreuddannet arbejdskraft i fremtiden vil stige:

? Særligt erhvervsakademiernes uddannelser er netop målrettet beskæftigelse i private virksomheder, men også dele af professionshøjskole-sektoren. Derfor bør optaget øges yderligere på en række af disse uddannelser.

Vi mangler konkrete mål
? Særligt de korte videregående uddannelser fylder i dag meget lidt i det samlede videregående uddannelsesbillede. Kombineret med AE?s fremskrivninger gør det, at LO mener, at regeringen bør sætte en konkret målsætning om, at 20 pct. af en ungdomsårgang i fremtiden skal gennemføre en erhvervsrettet kort videregående uddannelse.

Nu starter en politisk proces om, hvilke skridt der skal tages for, at vi når det overordnede mål om at styrke kvalitet og relevans i de videregående uddannelser.

? Her er det afgørende, at de politiske drøftelser og initiativer omfatter det samlede videregående uddannelsessystem og dermed inddrager de erhvervsrettede korte og mellemlange videregående uddannelser i løsningerne.

Kontakt: Pressekonsulent Anette Bindslev, tlf. 23 38 42 14.