Desværre har regeringen valgt at skære ned på arbejdsmiljøet år efter år.

I dag er der færre tilsyn i de brancher med flest ulykker.

Siden sidste valg

  • Nedskæringer i tilsyn med arbejdsmiljøet
  • Færre tilsynsførende

Og samtidig beder de danskerne om at blive længere på arbejdsmarkedet. Det hænger ikke sammen.

Ingen skal blive syge af at passe deres arbejde. Alle har ret til et sundt og sikkert arbejdsliv.

Ikke rimeligt at arbejdsmiljøet står i stampe

Stress, tunge løft, øget tempo og stadigt stigende krav. Det er dagligdag for alt for mange lønmodtagere. De skal i dag løbe stærkere samtidig med, at de kan se frem til et længere arbejdsliv.

En ny regering bør

  • Styrke Arbejdstilsynet med højere og flerårige bevillinger
  • Forbedre rådgivningen til virksomheder om arbejdsmiljø

Men et hårdt og nedslidende arbejdsmiljø er for alt for mange forbundet med store smerter og funktionsnedsættelser og fører for store grupper af nedslidte til al for tidlig og ufrivillig afgang fra arbejdsmarkedet.

Og det ser ikke ud til at udviklingen er ved at vende – de sidste mange år har arbejdsmiljøet stået i stampe. Det er ikke rimeligt!

Og det er langt fra overraskende. For godt nok har et godt arbejdsmiljø været på den politiske dagsorden flere gange.

De massive nedskæringer på Arbejdstilsynet i de seneste år vidner om en politisk nedprioritering af indsatsen for et godt arbejdsmiljø. Det er en helt forkert prioritering i en tid, hvor flere overbelastes fysisk og psykisk og folkepensionsalderen stiger. Trods en ny politisk aftale som sikrer flere penge til Arbejdstilsynet, har vi stadig et stort efterslæb.

Morten Skov, Næstformand i FH

Arbejdstilsynet systematisk beskåret

Men det er en dagsorden, der i alt for mange år har været præget af tomme løfter og modsigende handlinger. Virkeligheden er, at Arbejdstilsynet systematisk er blevet beskåret i mere end 10 år og ikke i nyere tid har været mere svækket, end de er i dag.

Det er altså tom snak, når politikerne taler om at forbedre arbejdsmiljøet, for samtidig har de velvilligt kørt grønthøsteren over arbejdsmiljøets vagthund.

Det giver frit spil til virksomheder, der ser stort på sikkerhed og sundhed og efterlader hårdt pressede lønmodtagere magtesløse og alene.

Det sender et klart og tydeligt signal om, at der ses stort på arbejdsmiljøet og de nedslidte lønmodtagere. Men man kan ikke snakke sig til et bedre arbejdsmiljø. Der er brug for, at politikerne en gang for alle får sat handling bag ordene og løfter og investerer i arbejdsmiljøet. Det er kun ret og rimeligt.

Færre midler til tilsyn med arbejdsmiljøet

Siden sidste valg er Arbejdstilsynets bevilling faldet med 100 mio. kroner. De dårlige tal følger de sidste 10 års udvikling – i perioden 2007 til 2019 er bevillingerne til tilsyn med arbejdsmiljø reduceret med 192 mio. kr. (målt i faste priser).

Det kan aflæses direkte på bundlinjen med langt færre ansatte, langt færre kontrolbesøg og langt færre udstedte påbud. Siden 2015 er antallet af tilsynsførende blevet reduceret med 23 % svarende til 141 årsværk, og på lidt over 10 år er der forsvundet 309 tilsynsførende svarende til en reduktion på knap 40 %[1].


Kilde: Folketingets Beskæftigelsesudvalg, svar på spørgsmål 281, 9. marts 2018.

Det har konsekvenser: Arbejdstilsynet har i dag kun ressourcer til at undersøge cirka hver tredje klage, de modtager om dårligt arbejdsmiljø. Det er ikke i orden. Et opkald til Arbejdstilsynet er ofte sidste udvej for lønmodtageren – et opkald, der kan handle om liv, førlighed og uarbejdsdygtighed.

Fakta:

  • Antallet af kontrolbesøg og udstedte påbud er siden 2015 begge faldet med over 40 %[2]. Det svarer til, at der gennemført 13.195 færre besøg og udstedt knap 4.300 færre påbud.
  • Den seneste måling fra NFA viser, at andelen af muskel-skeletoverbelastede siden 2014 er steget med 16 %, mens andele af psykisk overbelastede er steget med 2 %. Den politiske målsætning er at reducere begge grupper med 20 % i 2020[3]
  • Et hårdt fysisk arbejde mere end fordobler risikoen for et dårligt fysisk helbred – også når der tages højde for KRAM-faktorerne (kost, rygning, alkohol og motion)[4]    
  • Der anmeldes årligt mere end 40.000 arbejdsulykker[5]
  • Der er ultimo april 2019 indgået politisk aftale om fra 2020 at øge bevillingerne til Arbejdstilsynets tilsyn med arbejdsmiljø med årligt 60 mio.kr. Aftalen er dog endnu ikke vedtaget i Folketinget, og der sikres slet ikke den genopretning af Arbejdstilsynet, der er brug for.

Hvad er løsningen?

Der skal ske en genopretning af Arbejdstilsynets økonomi, så vi sikrer et stærkt og effektivt tilsyn, der er rustet til at varetage opgaven med at føre tilsyn med arbejdsmiljøet. Arbejdstilsynets bevilling til tilsyn med arbejdsmiljø skal øges med min 100 mio. kr., og bevillingen skal holdes konstant over de næste fem år.


[1] I denne opgørelse indgår ikke de årsværk, som er målrettet indsatsen mod social dumping og ordnede forhold
[2] Kilde: Tilsyn i tal, amid.dk
[3] Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø: ”Arbejdsmiljø og Helbred 2018” januar 2019
[4] Kilde: LO: ”Et hårdt fysisk arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning”, maj 2017
[5] Kilde: Beskæftigelsesministeriet: ”Ekspertudvalg om arbejdsmiljø, bilag 32”, september 2018

FOLKETINGSVALG 2019

Har du spørgsmål til FH om valgtemaet: “Arbejdsmiljø”?

Kontakt:
Folketingsvalg 2019

FH’s valgtemaer

Fagbevægelsens Hovedorganisation anbefaler, at du stemmer på en kandidat eller et parti, som vil stoppe uligheden og styrke uddannelserne, sikkerhedsnettet, arbejdsmiljøet, sikre værdig tilbagetrækning for alle og velfærd af høj kvalitet.