Nej Folketinget vedtager love, der regulerer forhold på en arbejdsplads fx. krav til arbejdsmiljø. 

Men i Danmark er der ingen lovgivning om løn. Den forhandler arbejdsmarkedets parter sig frem til. 

Og modsat andre lande er der heller ikke noget generelt lovkrav om, at arbejdsgiveren skal indbetale penge til pension, bortset fra en mindre indbetaling til ATP.

Med få undtagelser, som typisk er begrundet i sikkerhed – er det også arbejdsmarkedets parter, der fastlægger arbejdstiden – uden indblanding fra Folketinget.

I nogle tilfælde er det en kombination. Fx står der i loven, at nybagte forældre har ret til barselsorlov. Men det er via overenskomsterne, at lønmodtagerne har fået ret til løn under barsel

Kort svar: Både ja og nej.

Dine rettigheder som offentligt ansat bygger på en kombination af lovgivning og overenskomst:

Loven fastsætter de grundlæggende rammer, fx:

– ferieloven
– ligebehandling
– arbejdsmiljø
– barselsregler

Overenskomsten fastlægger derimod de fleste konkrete vilkår i dit arbejdsliv, fx:

– løn og lønudvikling
– arbejdstid og tillæg
– pension
– lokale aftaler
– særlige rettigheder på dit område

Overenskomsten er juridisk bindende for både arbejdsgiver og fagforening og gælder, fordi parterne har indgået en aftale – ikke fordi Folketinget har vedtaget den.

Ja. Organisationerne holder medlemsmøder, hvor alle medlemmer kan stille forslag til de nye overenskomster. Og man kan fortælle sin tillidsrepræsentant om sine ønsker.

Et medlem kan godt opleve, at ens forslag ikke bliver taget med. Men hvis det er et bredt ønske blandt medlemmerne, vil det typisk komme med i den bunke, der ender på forhandlingsbordet.

Nej. Selvom antallet af fagforeningsmedlemmer er faldet siden midten af 1990’erne, er der kun sket et lille fald i antallet af danskere, der er dækket af en overenskomst.

Dækningen er fortsat høj. Cirka fire ud af fem lønmodtagere er dækket af en overenskomst. På de offentlige arbejdspladser er dækningsgraden højere end i den private sektor, fordi stort set alle offentligt ansatte er omfattet. Nogle få – særligt i staten – er dog ansat på kontrakt.

Reguleringsordningen sigter på at sikre, at lønudviklingen i det offentlige følger den private sektor. Ved OK26 vil det ofte være et tema, om og hvordan denne ordning fortsætter.