Oprindeligt var størstedelen af de offentligt ansatte tjenestemænd. Deres løn- og arbejdsvilkår er reguleret ved lov – oprindeligt ved Tjenestemandsloven fra 1919. Loven er ændret talrige gange siden.

Tjenestemandsloven gælder kun tjenestemænd i staten og Folkekirken. På det kommunale område er tjenestemænd ansat i henhold til et regulativ. 

Med udviklingen af de store velfærdsområder fra 1960’erne blev flere og flere ansat ved overenskomst. Ansatte, der blev anset for nødvendige for sikkerhed og infrastruktur, blev dog ved med at være tjenestemænd – fx hos postvæsen, politiet, DSB og forsvaret. 

Vigtige pejlemærker:

Vigtige pejlemærker:

  • Tjenestemandsreformen af 1969 giver aftaleret, og lønmodtagergrupper placeres i lønhierarkier.
  • I 1972 bliver det offentlige område dækket ind under Arbejdsretten og Forligsmandsloven.
  • I 1980’erne får det offentlige aftalesystem den form, vi kender i dag. Reguleringsordningen indføres og normen om, at den offentlige sektor ikke må være lønførende eller udvikle sig til et sekunda-arbejdsmarked cementeres.
  • Midt i 80’erne samles 45 lønmodtagerorganisationer i amter og kommuner i KTO (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte). KTO er senere blevet til Forhandlingsfællesskabet, som i dag repræsenterer næsten samtlige medarbejderne i de fem regioner og 98 kommuner (se nederst på listen).
  • I dag er langt de fleste i den offentlige sektor overenskomstansatte: Siden slutningen af 1990’erne har kun Folkekirken, Kriminalforsorgen, Beredskabsstyrelsen og Forsvaret ansat nye medarbejdere på tjenestemandsvilkår. 
  • 1990’erne byder på flere konflikter på især sundhedsområdet. 
  • Fra 90’erne og op gennem 00’erne får det statslige niveau i aftalemodellen får mere magt og kompetence via kontraktstyring, økonomi- og budgetaftaler og strukturreformen. 
  • I 2008 ser vi de længste arbejdskonflikter i Danmarkshistorien. Medierne bliver i stigende grad et vigtigt element i konflikt og forhandling. 
  • Offentlige løn- og arbejdsvilkår bliver knyttet tættere sammen med udgiftspolitikken. 
  • Moderniseringsstyrelsen bliver skabt i 2011 (erstattet af Medarbejder- og Kompetencestyrelsen i 2020). 
  • Lockoutvåbenet bruges første gang offensivt i 2013 på lærerområdet. Efter en langvarig lockout kom der et lovindgreb. 
  • Forhandlingsfællesskabet dannes i 2014 ved en sammenlægning af KTO og Sundhedskartellet (sammenslutning af 11 sundhedsfaglige organisationer, dannet i 1997 – forlod KTO i 2004).

Kilde: bl.a. Arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl, CARMA/Aalborg Universitet 2017

OVERBLIK

FAKTA OM OK24

En overenskomst er en aftale mellem en organisation/et forbund og en arbejdsgiverpart. Overenskomsten fastlægger løn, arbejdstid, overarbejdstillæg og mange andre arbejdsforhold, der sikrer, at parterne har den samme opfattelse af, hvad der er ret og pligt på arbejdspladsen.