Har medlemmerne overhovedet indflydelse på overenskomsterne?

Ja.

De lokale fagforeninger holder medlemsmøder, hvor alle, der er medlem af den pågældende fagforening, kan stille forslag til de nye overenskomster.

Og man kan fortælle sin tillidsrepræsentant, hvilke ønsker man har. Det enkelte medlem kan selvfølgelig godt føle, at hans eller hendes forslag ikke bliver hørt, men er der et generelt ønske, vil det komme med i den bunke, der ender på forhandlingsbordet.

Hvis man ikke er medlem af en overenskomstbærende fagforening, har man ingen indflydelse.

Har overenskomsterne mistet noget af deres betydning?

Nej.

Selv om antallet af fagforeningsmedlemmer er faldet siden midten af 90’erne, er der kun sket et lille fald i antallet af danskere, der er dækket af en overenskomst.

Dækningen er fortsat høj. Cirka fire ud af fem lønmodtagere har en eller anden form for overenskomst.

På de offentlige arbejdspladser er alle dækket af overenskomster.

Det er bl.a. et af resultaterne af, at vi i Danmark har områdeoverenskomster, der også dækker lønmodtagere, som ikke er medlemmer af en fagforening eller som er medlemmer af et andet fagforbund, end det der har indgået overenskomsten.

Betyder forhandlingerne noget for mig, hvis min arbejdsplads ikke har en overenskomst?

Ja, sandsynligvis.

De aftaler, der bliver indgået af FH-forbundene og arbejdsgiverne under DA, smitter af på hele arbejdsmarkedet – selv om det måske ikke sker lige med det samme.

Et godt eksempel er den sjette ferieuge, som blev indført ved overenskomstforhandlingerne i 2000. Den er i dag et generelt gode på næsten hele arbejdsmarkedet.

Er det i virkeligheden ikke politikerne, der bestemmer det hele?


Politikerne bestemmer meget. Og der findes da også love, der regulerer, hvordan forholdene på en arbejdsplads skal være. fx kravene til arbejdsmiljøet. 

Men i Danmark er der ingen lovgivning om løn – det er noget, som arbejdsmarkedets parter forhandler sig frem til.

Og modsat andre lande har vi fx heller intet lovkrav om, at arbejdsgiveren skal indbetale penge til pension – bortset fra en mindre indbetaling til ATP.

På nær ganske få undtagelser er det også arbejdsmarkedets parter, der fastlægger arbejdstiden – i overenskomster og lokale aftaler – uden indblanding fra Folketinget.

I nogle tilfælde er der tale om en kombination. Fx står der i loven, at nybagte forældre har ret til et års barselsorlov.

Men det er via overenskomsterne, at lønmodtagerne har fået ret til løn, mens de er på barselsorlov. Nogenlunde det samme gør sig gældende for løn under sygdom for arbejdere.


Har du spørgsmål til OK20

Kontakt