Skab bedre arbejdsmiljø – Håndhæv reglerne
Regler virker, hvis de håndhæves.
78 pct. af europæiske arbejdspladser angiver det at undgå bøder fra tilsynsmyndighederne, som en væsentlig grund til at forebygge problemer i arbejdsmiljøet.
Et nyt EU-parlament bør:
- Øge fokus på bedre håndhævelse af arbejdsmiljøreglerne i medlemsstaterne.
Der er også en klar sammenhæng mellem tilsyn og et fald i antallet af arbejdsulykker, herunder ikke mindst de alvorlige og dødelige.
Håndhævelse af arbejdsmiljøreglerne er derfor helt afgørende for, at virksomhederne forebygger.
Der føres ikke et reelt og dækkende tilsyn med arbejdsmiljøet på arbejdspladserne i alle EU’s medlemslande.
Der er bl.a. meget stor forskel på antallet af tilsynsbesøg i de enkelte medlemslande.
Ud over en ulige beskyttelse af arbejdstagerne, betyder det, at der kan konkurreres på dårligt arbejdsmiljø.
Læs mere om Arbejdsmiljø på fho.dk
Stop stress – Lav bedre regler om psykisk arbejdsmiljø
Problemer med belastende psykisk arbejdsmiljø, stress og psykisk nedslidning er omfattende og voksende i EU.
Mere end halvdelen af arbejdstagerne i EU oplyser, at stress er almindeligt på deres arbejdsplads og stress tegner sig for ca. halvdelen af mistede arbejdsdage.
Samtidig udvikler arbejdet sig på tværs af EU til at foregå i et stigende tempo med et større arbejdspres og med flere korte deadlines.
24/7 problematik og øget stress
Mens nye måder at organisere arbejdet på fx platformsarbejde og muligheden for altid at kunne arbejde (24/7-problematikken), også forventes at føre til øget stress.
EU’s rammedirektiv på arbejdsmiljøområdet dækker psykisk arbejdsmiljø. Men uden et egentligt direktiv om psykisk arbejdsmiljø er det uklart, hvilke konkrete krav, der er til arbejdsgivernes forebyggelse.
I et direktiv vil det bl.a. være muligt, at stille krav om, at arbejdsgiverne skal sikre balance mellem krav og ressourcer (arbejdspres m.m.), godt samarbejde på arbejdspladsen, indflydelse på arbejdet samt forebyggelse af vold, trusler, mobning og seksuel chikane.
Særdirektiv på psykisk arbejdsmiljø nødvendigt
Der er særdirektiver på alle andre væsentlige arbejdsmiljøområder, så hvorfor ikke også på inden for psykisk arbejdsmiljø?
Der er stor forskel på, hvordan medlemsstaterne regulerer psykisk arbejdsmiljø i dag. Med et direktiv vil vi dels sikre en mere ens beskyttelse af arbejdstagere på i EU, og dels at der ikke konkurreres på dårligt psykisk arbejdsmiljø.
Et nyt EU-parlament bør
- Lave et særdirektiv om psykosocialt arbejdsmiljø.
Forebyg fysisk nedslidning – Lav bedre regler
De nuværende EU-regler omfatter langt fra alt arbejde, der kan forårsage skader på bevægeapparatet.
Derfor bør reglerne også omfatte fx arbejdsstillinger, stillesiddende arbejde, ensidigt gentaget arbejde og det psykiske arbejdsmiljøs (bl.a. arbejdstempoets) betydning for muskel- og skeletbesvær.
Der er et stort potentiale for forebyggelse ved at have et stærkt og dækkende fælles regelsæt i alle EU-landene.
Det vil gavne de enkelte lønmodtagere, den enkelte virksomhed samt samfundsøkonomien, hvor der er mange penge at spare på behandling og sygefravær.
En oplagt mulighed er at vedtage et samlet direktiv om muskel- og skeletbesvær, der omfatter alt arbejde, der kan forårsage skader på bevægeapparatet.
I dag er der stor forskel på, hvordan medlemsstaterne regulerer området. Med mere ens regler vil vi dels sikre en ens beskyttelse af arbejdstagere i EU, og dels at der ikke konkurreres på dårligt fysisk arbejdsmiljø.
Et nyt EU-parlament bør
- Arbejde for bedre regulering af ergonomisk arbejdsmiljø (muskel- og skeletbesvær). Reglerne bør omfatte alt arbejde og alle funktioner, der kan forårsage skader på bevægeapparatet.
Stop kræft på arbejdet – indfør flere grænseværdier
Arbejdsbetinget kræft er den væsentligste dødsårsag i arbejdsmiljøet i EU. Det er estimeret, at i 2012 blev ca. 120.000 lønmodtagere diagnosticeret med arbejdsbetinget kræft, og at ca. 80.000 samme år døde af det.
De samlede direkte og indirekte omkostninger ved arbejdsbetinget kræft er estimeret til at være omkring 330 mia. EUR om året.
En række medlemsstater har langt flere grænseværdier end EU, hvilket både giver en ulige beskyttelse af arbejdstagerne og en ulige konkurrence blandt landene.
Når et stof er optaget med en grænseværdi i kræftdirektivet stilles helt nødvendige krav til forebyggelse. Arbejdsgiver skal først og fremmest forsøge at erstatte stoffet med et ufarligt eller mindre farligt stof og dernæst søge tekniske løsninger.
Ingen skal få kræft af at passe sit arbejde
Alt sammen fordi ingen skal få kræft af at passe sit arbejde. Stoffer, der skader mennesket evne til at reproducere sig har en væsentlig betydning for både menneskers evne til at få børn og til at undgå forsterskader. Derfor bør beskyttelsen øges.
Dette kan gøres ved at udvide kræftdirektivet til også at omfatte reproduktionsskadende stoffer.
Et nyt EU-parlament bør
- Fortsætte med at fastsætte nye grænseværdier for kræftfremkaldende stoffer.
- Sikre en bedre beskyttelse af arbejdstagere fra reproduktionsskadende stoffer ved at udvide kræftdirektivet.
Tag hånd om de selvstændige – Lad EU’s arbejdsmiljøregler gælde
Men selvstændige er ikke dækket af EU’s arbejdsmiljøregler. Og EU-reglernes definition af, hvornår man arbejder for en arbejdsgiver er snæver.
En stor andel af selvstændige arbejder i dag inden for højrisikosektorer som landbrug, skovbrug, fiskeri og i bygge- og anlægssektoren. Og når selvstændige arbejder side om side med andre arbejdstagere, har deres handlinger betydning for andre arbejdstageres sundhed og sikkerhed.
Omkring halvdelen af EU’s medlemsstater har medtaget selvstændige i deres arbejdsmiljølovgivning.
Men hvorfor ikke gøre det fælles for alle på en gang?
Det vil sikre en ensartet beskyttelse og lige vilkår for alle, så selvstændige ikke frit kan arbejde med farlige stoffer uden ventilation, eller ved maskiner, som ikke er sikre – og derved underbyde andre på unfair vilkår.
Et nyt EU-parlament bør
- Lade EU’s rammedirektiv om arbejdsmiljø dække selvstændige.
- Udvide arbejdsgiverbegrebet, så langt flere arbejdstageres arbejde bliver dækket.
