Verdens lønmodtagere oplever i disse år den største tilbagegang for faglige rettigheder i mere end et årti. Kun syv af verdens 151 lande lever i dag fuldt ud op til grundlæggende arbejdstagerrettigheder.
For ti år siden var tallet 18.
Samtidig er lønmodtagernes mulighed for at få deres rettigheder håndhævet gennem domstole, arbejdsretter og andre klageinstanser værre end nogensinde. I 72 procent af verdens lande har arbejdstagere begrænset eller ingen adgang til effektiv juridisk beskyttelse, mens strejkeretten krænkes i 87 procent af landene, og retten til kollektive forhandlinger begrænses i fire ud af fem lande.
Det viser ITUC’s Global Rights Index 2025, som kortlægger arbejdstagerrettigheder i 151 lande på baggrund af internationale arbejdsstandarder og ILO-konventioner. Årets rapport dokumenterer ikke blot et pres på fagbevægelsen, men en bredere demokratisk tilbagegang. Ifølge ITUC hænger angreb på fagforeninger, begrænsninger af ytrings- og forsamlingsfrihed, svækket adgang til retssystemet og stigende autoritære tendenser tæt sammen. Derfor beskriver ITUC’s generalsekretær Luc Triangle udviklingen som et direkte angreb på demokratiet.
Tre nøgletal
7
Kun 7 lande for topkarakterer
87%
Strejkeretten krænkes i 87% af verdens lande
73%
..af verdens lønmodtagere har begrænset adgang til at få deres rettigheder håndhævet.
Rapporten indeholder en række konkrete eksempler på lønmodtagere og fagligt aktive, der mødes med vold, fængsling eller retlig chikane. I flere lande er faglige protester blevet mødt med politiindsatser, mens fagforeningsfolk fortsat fængsles eller retsforfølges for deres aktiviteter. Samtidig viser rapporten, at Europa – trods sin position som den region i verden med de stærkeste arbejdstagerrettigheder – oplever den største tilbagegang siden målingernes begyndelse i 2014. Regionen har nu sin dårligste score nogensinde.
For Danmark tegner rapporten imidlertid et andet billede. Danmark er fortsat blandt de blot syv lande i verden, der opnår topkarakter i ITUC’s indeks. Sammen med de øvrige nordiske lande, Tyskland, Irland og Østrig udgør Danmark en lille gruppe lande, hvor kollektive overenskomster, social dialog og stærke faglige institutioner fortsat sikrer lønmodtagerne en høj grad af beskyttelse. Men netop derfor er rapportens konklusion også relevant i en dansk sammenhæng: Den danske model eksisterer ikke i et vakuum. I en verden, hvor arbejdstagerrettigheder presses tilbage, bliver erfaringerne fra lande med stærke arbejdsmarkedsinstitutioner vigtigere end nogensinde.
Figur 1
Tre tal opsummerer årets rapport: Kun syv lande får topkarakter. Strejkeretten krænkes i 87 procent af verdens lande. Og 72 procent af verdens lønmodtagere har begrænset adgang til at få deres rettigheder håndhævet. Tilsammen tegner de et billede af en verden, hvor faglige rettigheder og demokratiske institutioner er under voksende pres – men også af, hvor stor betydning stærke fagforeninger og velfungerende arbejdsmarkedsmodeller fortsat har for lønmodtagernes frihed og tryghed.
Læs hele analysen
- Kun syv lande får topkarakter
Antallet af lande med den bedste vurdering er faldet fra 18 i 2014 til blot syv i 2025. Danmark er fortsat blandt dem. - Strejkeretten er under massivt pres
I 87 procent af verdens lande registrerer ITUC krænkelser af retten til at strejke. - Kollektive forhandlinger begrænses i fire ud af fem lande
80 procent af verdens lande krænker retten til kollektive forhandlinger. - Det bliver sværere at få sine rettigheder håndhævet
72 procent af verdens lønmodtagere har begrænset eller ingen adgang til effektiv juridisk beskyttelse, når deres rettigheder krænkes. - Europa går tilbage
Europa har fortsat verdens stærkeste arbejdstagerrettigheder, men regionen har oplevet sin største tilbagegang siden målingernes start i 2014 og får nu sin dårligste score nogensinde. - Demokratiet er en del af historien
Ifølge ITUC hænger angreb på fagforeninger, begrænsninger af ytrings- og forsamlingsfrihed og svækket retssikkerhed tæt sammen med den bredere demokratiske tilbagegang, som præger mange lande. - Danmark er blandt verdens bedste
Danmark er fortsat blandt de syv lande, der opnår indeksets højeste karakter sammen med Sverige, Norge, Island, Tyskland, Irland og Østrig. - Faglige rettigheder er fortsat et spørgsmål om liv og død
ITUC registrerede i 2025 drab på fagligt aktive i blandt andet Kameroun, Colombia, Guatemala, Peru og Sydafrika.
Da ITUC offentliggjorde det første Global Rights Index i 2014, fik 18 lande topkarakter for deres respekt for arbejdstagerrettigheder.
I årets indeks er tallet faldet til blot syv.
Udviklingen er ikke begrænset til enkelte autoritære regimer. Tre af verdens fem regioner er blevet dårligere alene det seneste år, mens både Europa og Amerika nu har deres dårligste score siden indeksens begyndelse.
For ITUC er udviklingen et tegn på en bredere demokratisk krise.
I forordet til rapporten skriver organisationens generalsekretær Luc Triangle:
“We are witnessing a coup against democracy.”
Ifølge Triangle ser man verden over en kombination af svækkede demokratiske institutioner, stigende ulighed og et voksende pres på faglige organisationer. Når lønmodtagernes rettigheder begrænses, er det samtidig et tegn på, at de demokratiske institutioner er under pres.
Udviklingen er særlig markant, fordi den har stået på gennem mere end et årti. Hvor topkarakter tidligere var relativt almindelig blandt udviklede økonomier, bliver gruppen af lande med stærk beskyttelse af arbejdstagerrettigheder stadig mindre år for år.
Sådan måler ITUC
Global Rights Index vurderer 151 lande på baggrund af 97 indikatorer baseret på ILO-konventioner og international arbejdsret.
Karaktererne går fra:
- 1 = Sporadiske krænkelser
- 2 = Gentagne krænkelser
- 3 = Regelmæssige krænkelser
- 4 = Systematiske krænkelser
- 5 = Ingen garanti for rettigheder
- 5+ = Sammenbrud af retsstaten
Den mest markante forværring i årets indeks handler om noget så grundlæggende som muligheden for at få hjælp, når ens rettigheder bliver krænket.
I hele 72 procent af verdens lande har lønmodtagere begrænset eller ingen adgang til effektiv juridisk beskyttelse. Det betyder, at det i praksis bliver sværere at få prøvet ulovlige fyringer, diskrimination, fagforeningsfjendtlig adfærd eller andre brud på arbejdsretten.
Det er det højeste niveau, ITUC nogensinde har registreret.
Bag tallet gemmer sig meget forskellige virkeligheder.
I nogle lande handler det om ineffektive eller politisk kontrollerede domstole. Andre steder handler det om høje omkostninger ved at føre sager eller om myndigheder, der ikke håndhæver eksisterende lovgivning.
Rapporten nævner bla. tre meget forskellige eksempler:
Filippinerne
Aktivister, som leverede humanitær hjælp til fordrevne oprindelige folk i 2018, har fortsat verserende straffesager hængende over sig mange år senere. Det illustrerer, hvordan retssystemet kan bruges til at afskrække faglig og social aktivisme.
Iran
To franske fagforeningsfolk sidder fortsat fængslet under hårde forhold efter deres arrestation i 2022 på det, ITUC beskriver som tvivlsomme nationale sikkerhedsanklager. Her handler problemet ikke om lange sagsbehandlingstider, men om direkte politisk misbrug af retssystemet mod fagligt aktive.
Serbien
Serbien er måske det mest interessante eksempel fra et dansk perspektiv, fordi problemet er mere institutionelt og mindre dramatisk. Her er fristen for at føre sager om brud på arbejdsretten blevet forkortet fra 90 til 60 dage, samtidig med at høje rets- og advokatomkostninger gør det svært for mange lønmodtagere at føre sager. Rettighederne findes formelt, men bliver vanskeligere at håndhæve i praksis.
Amazon og Tesla
Udviklingen rammer altså ikke kun autoritære regimer. I Frankrig blev næsten fire ud af ti kollektive aftaler ifølge ITUC gennemført uden faglig repræsentation, mens mere end 1.000 medlemmer og tillidsvalgte fra fagforbundet CGT har været mødt af straffesager eller disciplinære sanktioner i forbindelse med protesterne mod pensionsreformen.
I Sverige fremhæver rapporten Teslas konflikt med IF Metall som et eksempel på virksomheder, der udfordrer den kollektive forhandlingsmodel. I Canada peger ITUC på Amazons lukning af fem lagre i Québec efter medarbejdernes faglige organisering. Samtidig dokumenterer rapporten langt mere alvorlige tilfælde i blandt andet Iran og Filippinerne, hvor fagligt aktive fortsat fængsles eller retsforfølges.
Fælles for sagerne er, at de illustrerer, hvordan retssystemer i stigende grad bruges mod fagligt aktive frem for til at beskytte deres rettigheder.
Udviklingen stopper ikke ved domstolene.
I 45 procent af verdens lande begrænses ytrings- og forsamlingsfriheden. Når arbejdstagere ikke frit kan mødes, organisere sig eller protestere, bliver det samtidig vanskeligere at forsvare deres interesser på arbejdsmarkedet.
Hvis der er én rettighed, der illustrerer udviklingen i årets indeks, er det strejkeretten.
I 87 procent af verdens lande registrerer ITUC krænkelser af retten til at strejke. Samtidig begrænses retten til kollektive forhandlinger i 80 procent af landene. Det betyder, at lønmodtagere i store dele af verden får sværere ved at bruge de mest grundlæggende redskaber til at forbedre deres løn- og arbejdsvilkår.
Det er ikke længere kun et problem i autoritære regimer. Også i lande med stærke faglige traditioner ser ITUC tegn på, at strejkeretten og den kollektive forhandlingsmodel kommer under pres.
I Sverige fremhæver rapporten konflikten mellem Tesla og IF Metall som et eksempel på en virksomhed, der nægtede at indgå overenskomst og i stedet fortsatte driften ved hjælp af strejkebrydere. Sagen har fået international opmærksomhed, fordi den udfordrer en af grundpillerne i den nordiske arbejdsmarkedsmodel: at virksomheder og lønmodtagere regulerer løn- og arbejdsvilkår gennem kollektive aftaler.
I Frankrig peger ITUC på, at mere end 1.000 medlemmer og tillidsvalgte fra fagforbundet CGT har været mødt af straffesager eller disciplinære sanktioner i forbindelse med protesterne mod Macrons pensionsreform. Samtidig blev næsten fire ud af ti kollektive aftaler ifølge rapporten gennemført uden faglig repræsentation.
Også Finland og Italien fremhæves som lande, hvor lovgivning og politiske initiativer har bidraget til at begrænse faglige rettigheder og svække mulighederne for kollektive aktioner.
I andre dele af verden er konsekvenserne langt mere alvorlige. I Kameroun blev en sukkerarbejder dræbt af politiet under en demonstration for højere løn og bedre sikkerhed, mens strejkende oliearbejdere i Irak blev angrebet og såret af politiet under en arbejdsmarkedsprotest.
Tilsammen tegner eksemplerne et billede af en verden, hvor presset på strejkeretten antager mange former. Nogle steder sker det gennem lovgivning og begrænsninger af faglige rettigheder. Andre steder gennem repressalier, vold eller direkte angreb på strejkende arbejdstagere. Fællesnævneren er, at lønmodtageres mulighed for kollektivt at forsvare deres interesser er under stigende pres.
De mest krænkede rettigheder
- 87 % af landene krænker strejkeretten
- 80 % krænker retten til kollektive forhandlinger
- 75 % begrænser retten til at danne eller tilslutte sig en fagforening
- 74 % hindrer registrering af fagforeninger
- 72 % begrænser lønmodtageres adgang til at få deres rettigheder håndhævet
Kilde: ITUC Global Rights Index 2025
Årets måske mest opsigtsvækkende konklusion er, at tilbagegangen i lønmodtagerrettigheder ikke længere primært er et problem i verdens mest autoritære stater.
Tværtimod peger ITUC på Europa som den region, der har oplevet den største forværring af lønmodtagerrettigheder gennem det seneste årti. Selvom Europa fortsat er den region i verden med de stærkeste lønmodtagerrettigheder, har udviklingen været entydigt negativ siden indeksens begyndelse i 2014. Europas gennemsnitlige score er faldet fra 1,84 i 2014 til 2,78 i 2025. Det er den største regionale tilbagegang, ITUC har registreret noget sted i verden i løbet af de seneste ti år. Samtidig har Europa i 2025 sin dårligste score nogensinde.
Udviklingen er ikke et resultat af ét enkelt dårligt år. Ifølge ITUC har Europas score været i tilbagegang gennem fire år i træk, hvilket peger på en mere grundlæggende svækkelse af lønmodtagerrettigheder og det demokratiske råderum for fagbevægelsen.
Særligt bekymrende er udviklingen i lønmodtagernes mulighed for at få deres rettigheder håndhævet. I 2025 havde lønmodtagere i mere end halvdelen af Europas lande begrænset eller ingen adgang til effektiv juridisk beskyttelse. Året før gjaldt det under en tredjedel af landene. På blot ét år er der altså sket en markant forværring af adgangen til domstole, klageinstanser og andre mekanismer, der skal sikre, at rettigheder også kan håndhæves i praksis.
Frankrig og Sverige
Samtidig peger rapporten på konkrete eksempler på, hvordan centrale faglige rettigheder udfordres. I Frankrig blev næsten fire ud af ti kollektive aftaler ifølge ITUC gennemført ensidigt af arbejdsgiverne uden faglig repræsentation. I Sverige fremhæves Teslas konflikt med IF Metall som et eksempel på en virksomhed, der afviste kollektive forhandlinger og i stedet erstattede strejkende medarbejdere med strejkebrydere.
Flere europæiske lande bevægede sig også i den forkerte retning i årets indeks. Georgien blev nedgraderet fra karakteren 3 til 4 efter det, ITUC beskriver som systematiske krænkelser af lønmodtagerrettigheder. Organisationen peger blandt andet på vedtagelsen af en lov om “udenlandsk indflydelse”, som blev gennemført uden dialog med fagbevægelsen. Italien mistede samtidig sin topkarakter og blev nedgraderet fra 1 til 2. Ingen europæiske lande forbedrede deres placering i årets indeks.
Det er denne udvikling, der gør Europas resultater så bemærkelsesværdige. Regionen er fortsat verdens bedste sted at være lønmodtager. Men den er samtidig blevet det tydeligste eksempel på, hvor hurtigt lønmodtagerrettigheder kan forringes, hvis de ikke forsvares aktivt. ITUC’s advarsel er derfor ikke kun rettet mod verdens værste regimer. Den er også rettet mod Europa.
Europa i tal
- Score 2014: 1,84
- Score 2025: 2,78
- Værste score siden målingernes start
- Mere end halvdelen af landene begrænser lønmodtageres adgang til at få deres rettigheder håndhævet
- Ingen europæiske lande forbedrede deres score i 2025
- Italien mistede sin topkarakter
- Georgien blev nedgraderet fra 3 til 4
Midt i de dystre globale tal findes også en positiv historie.
For ti år siden var der 18 lande med topkarakter. I dag er der kun syv tilbage. Danmark er et af dem.
Det betyder, at Danmark ikke bare klarer sig godt. Danmark er blandt de sidste knap fem procent af verdens lande, som fortsat opnår den højeste vurdering af lønmodtagerrettigheder.
Sammen med Sverige, Norge, Island, Tyskland, Irland og Østrig udgør Danmark en lille gruppe lande, hvor arbejdstagerrettigheder fortsat nyder meget stærk beskyttelse.
Det afspejler styrken i den danske model med kollektive overenskomster, høj organisationsgrad og tæt social dialog mellem arbejdsmarkedets parter.
Men årets rapport viser samtidig, at Danmark i stigende grad er undtagelsen frem for reglen.
Mens danske lønmodtagere i høj grad kan tage retten til at organisere sig, forhandle kollektivt og gå i konflikt for givet, er disse rettigheder under massivt pres i store dele af verden.
Dermed bliver den danske model ikke mindre relevant i en global sammenhæng.
Tværtimod.
I en tid, hvor arbejdstagerrettigheder svækkes mange steder, fremstår den danske model som et eksempel på, at stærke fagforeninger, kollektive aftaler og social dialog fortsat kan skabe både økonomisk udvikling og høj grad af beskyttelse for lønmodtagere.
Fakta: Verdens syv bedste lande for lønmodtagere
- Danmark
- Sverige
- Norge
- Island
- Tyskland
- Irland
- Østrig
Kilde: ITUC Global Rights Index 2025
For ITUC handler årets rapport om langt mere end løn, overenskomster og arbejdsforhold.
Den handler om demokratiets tilstand.
Gennem hele rapporten argumenterer ITUC for, at angreb på lønmodtagerrettigheder sjældent opstår isoleret. Tværtimod ser organisationen en tæt sammenhæng mellem svækkelsen af faglige rettigheder, angreb på civilsamfundet og en bredere demokratisk tilbagegang.
Når fagforeninger får vanskeligere ved at organisere sig, når strejkeretten begrænses, eller når lønmodtagere mister muligheden for at få deres rettigheder håndhævet, er det ifølge ITUC ofte et tegn på, at andre demokratiske institutioner også er under pres.
Det er baggrunden for, at ITUC’s generalsekretær Luc Triangle indleder rapporten med den usædvanligt skarpe konstatering:
“We are witnessing a coup against democracy.”
Ifølge Triangle er der ikke tale om enkelte politiske beslutninger eller isolerede konflikter på arbejdsmarkedet. Han beskriver udviklingen som et bredere opgør med de institutioner og værdier, der blev opbygget efter Anden Verdenskrig.
Han skriver:
“The 2025 ITUC Global Rights Index exposes the outcomes of the betrayal of the system built after World War Two, founded on democracy, trade union rights and justice.”
For ITUC er lønmodtagerrettigheder derfor ikke blot et spørgsmål om arbejdsmarkedspolitik. De er en central del af det demokratiske fundament. Retten til at organisere sig, vælge sine repræsentanter, forhandle kollektivt og protestere mod beslutninger er alle grundlæggende demokratiske frihedsrettigheder.
Rapporten peger på, at regeringer i flere lande i stigende grad anvender lovgivning, der begrænser civilsamfundets organisationer og fagbevægelsens muligheder for at agere frit. Georgiens omstridte lov om “udenlandsk indflydelse” fremhæves som et eksempel på en udvikling, hvor myndigheder får nye redskaber til at kontrollere eller mistænkeliggøre organisationer, der udfordrer den politiske magt.
Samtidig viser årets indeks, at 45 procent af verdens lande begrænser ytrings- og forsamlingsfriheden. Det er ikke tilfældigt, understreger ITUC. Når mennesker mister muligheden for frit at samles, organisere sig og ytre sig, bliver det også vanskeligere at opbygge stærke fagforeninger og forsvare lønmodtagernes interesser.
Rapporten beskriver desuden, hvordan autoritære regeringer og magtfulde økonomiske interesser i flere lande går hånd i hånd i bestræbelserne på at svække fagbevægelsen. Ifølge ITUC sker det gennem en kombination af lovgivning, administrative barrierer, retssager, overvågning, fyringer og i nogle tilfælde vold mod fagligt aktive.
Det er også derfor, at ITUC ikke ser årets resultater som en samling enkeltstående nationale problemer. Organisationen ser dem som symptomer på en bredere global udvikling, hvor demokratiske institutioner, retsstatsprincipper og kollektive rettigheder gradvist mister styrke.
Set i det lys bliver årets mest opsigtsvækkende tal ikke nødvendigvis, at strejkeretten krænkes i 87 procent af verdens lande, eller at kun syv lande opnår topkarakter.
Det mest opsigtsvækkende er måske, at stadig flere af de rettigheder, der historisk har været betragtet som grundlæggende demokratiske friheder, ikke længere kan tages for givet.
Det er netop derfor, ITUC ser forsvaret af lønmodtagerrettigheder som en del af forsvaret af demokratiet.
ITUC’s Global Rights Index er verdens mest omfattende årlige kortlægning af lønmodtagerrettigheder.
Indekset udarbejdes af den internationale faglige sammenslutning ITUC og er i 2025 gennemført for 12. gang. Årets indeks omfatter 151 lande og bygger på en systematisk vurdering af nationale love, myndigheders praksis og dokumenterede krænkelser af lønmodtagerrettigheder.
Vurderingerne bygger på 97 indikatorer, som er afledt af ILO’s konventioner, anbefalinger og arbejdsretlige praksis. Indikatorerne dækker blandt andet retten til at organisere sig, retten til kollektive forhandlinger, strejkeretten, adgang til juridisk beskyttelse, fagforeningers mulighed for registrering samt ytrings- og forsamlingsfrihed.
ITUC indsamler dokumentation fra fagforeninger verden over samt oplysninger fra internationale organisationer, jurister, forskere og menneskerettighedsorganisationer.
Registrerede krænkelser omfatter både lovgivning, administrative begrænsninger og konkrete hændelser som arrestationer, vold, fyringer, diskrimination, indgreb mod strejker eller hindringer for faglig organisering. Datagrundlaget for 2025-udgaven dækker perioden fra april 2024 til marts 2025.
Landene vurderes på en skala fra 1 til 5+, hvor 1 er den bedste score og 5+ den dårligste:
- Score: 1 – Sporadiske krænkelser af rettigheder
- Score: 2 – Gentagne krænkelser af rettigheder
- Score: 3 – Regelmæssige krænkelser af rettigheder
- Score: 4 – Systematiske krænkelser af rettigheder
- Score: 5 – Ingen reel garanti for rettigheder
- Score: 5+ – Sammenbrud af retsstaten og ingen garanti for rettigheder
En højere score er således udtryk for dårligere beskyttelse af lønmodtagerrettigheder. Danmark er blandt de syv lande, der i 2025 opnår den bedste karakter, mens lande med karakteren 5+ vurderes at have så alvorlige problemer med retsstat og demokratiske institutioner, at grundlæggende faglige rettigheder reelt ikke kan garanteres.
Indekset måler ikke lønniveauer, arbejdsløshed eller generel økonomisk udvikling. Fokus er alene på respekten for grundlæggende lønmodtagerrettigheder og de institutioner, der gør det muligt for lønmodtagere at organisere sig, forhandle kollektivt og forsvare deres interesser.
