Investeringerne i VEU falder trods stigende behov for opkvalificering

AE viser i en ny analyse, udarbejdet i samarbejde med FH, at de offentlige investeringer i voksen- og efteruddannelse (VEU) er faldet markant gennem det seneste årti.

Det sker samtidig med, at behovet for løbende kompetenceudvikling vokser som følge af kunstig intelligens, digitalisering, grøn omstilling og et længere arbejdsliv. Analysen peger på, at udviklingen risikerer at svække arbejdsstyrkens muligheder for at omstille sig til fremtidens arbejdsmarked.

Udviklingen står i skærende kontrast til de politiske ambitioner om livslang læring og et arbejdsmarked, hvor lønmodtagere løbende skal kunne opkvalificere sig.

Analysen viser, at nedgangen især rammer ufaglærte og faglærte, som traditionelt har haft størst gavn af VEU-systemet.

Samtidig falder deltagelsen blandt personer med mellemlange videregående uddannelser. Hvis Danmark skal lykkes med den grønne og digitale omstilling, kræver det derfor et markant løft af investeringerne i voksen- og efteruddannelse.

Her er analysens hovedkonklusioner (Kilde ae.dk)

• Staten bruger markant færre penge på VEU end tidligere. Det aktuelle statslige udgiftsniveau er et historisk lavt niveau – og det laveste i perioden fra 2006 til 2025. Sammenlignet med 2016 er investeringerne i 2025 faldet med mere end to mia. kr. (i 2025-priser).
• Som andel af BNP er reduktionen i udgiftsniveauet endnu mere markant. I 2016 udgjorde offentlige investeringer i VEU 0,35 pct. af BNP. I 2025 var de faldet til 0,20 pct. af BNP. Det svarer til et fald på ca. 4,5 mia. kr.
• Der er i perioden gennemført en række besparelser, bl.a. i forbindelse med genopretningsaftalen i 2010 og målretningen af SVU i forbindelse med finansloven i både 2014 og 2016. De statslige besparelser har konsekvenser for, hvor mange der deltager i VEU. 
• Det er særligt ufaglærte og faglærte, der deltager mindre i VEU (overvejende AMU), men faldet kan også henføres til personer med en mellemlang videregående uddannelse, som deltager mindre i VEU på videregående niveau. 

Figur 1

Laveste niveau i næsten 20 år

På trods af de voksende behov viser analysen, at de offentlige investeringer i voksen- og efteruddannelse er faldet betydeligt.

Siden 2016 er de samlede investeringer reduceret fra omkring 8 mia. kr. årligt til omkring 6 mia. kr. målt i faste priser. Målt som andel af BNP er udviklingen endnu mere markant. I 2016 udgjorde investeringerne 0,35 pct. af BNP. I 2025 er andelen faldet til 0,20 pct. af BNP, hvilket er det laveste niveau i hele den undersøgte periode.

Udviklingen hænger blandt andet sammen med en række politiske besparelser og ændringer i støttesystemerne. Særligt Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) er blevet reduceret markant gennem de seneste 15 år. Samtidig er målgrupperne for støtten blevet indsnævret.

Resultatet er, at de offentlige investeringer i dag ligger væsentligt under niveauet fra begyndelsen af 2010’erne, selv om behovet for opkvalificering er vokset.

Færre lønmodtagere deltager i voksen- og efteruddannelse

De faldende investeringer afspejler sig i aktiviteten.

Antallet af studieårsværk i VEU er faldet fra 72.500 i 2014 til omkring 51.000 i 2023. Samtidig er antallet af personer, der deltager i voksen- og efteruddannelse, faldet markant. Hvor omkring 600.000 personer deltog i VEU i begyndelsen af 2010’erne, ligger tallet i dag omkring 310.000 personer årligt.

Udviklingen betyder, at færre voksne opdaterer eller udbygger deres kompetencer gennem uddannelse. Det er bekymrende i en tid, hvor arbejdsmarkedets krav ændrer sig hurtigere end tidligere.

Tilbagegangen er særligt tydelig inden for arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU), hvor aktiviteten er faldet betydeligt siden starten af 2010’erne. Det sammenfalder med ændringer i deltagerbetaling og økonomisk støtte, som har gjort det mindre attraktivt eller vanskeligere at deltage.

Figur 2

Tilbagegangen rammer især ufaglærte og faglærte

Analysen viser, at faldet i VEU-aktiviteten især rammer de grupper, som traditionelt har haft størst gavn af voksen- og efteruddannelse.

For ufaglærte og faglærte spiller VEU en afgørende rolle i forhold til at vedligeholde og udvikle kompetencer gennem arbejdslivet. Samtidig er det ofte disse grupper, der bliver mest påvirket af teknologiske forandringer og ændrede kompetencekrav.

Blandt faglærte er uddannelsesaktiviteten faldet fra omkring 21.000 studieårsværk i 2010 til cirka 13.500 studieårsværk i 2023. Også blandt ufaglærte er aktiviteten faldet markant siden midten af 2010’erne.

Analysen viser desuden, at aktiviteten blandt personer med mellemlange videregående uddannelser er faldet betydeligt. Her er studieaktiviteten målt i forhold til gruppens størrelse faldet med omkring 35 pct. siden 2011.

Udviklingen peger på, at færre lønmodtagere får mulighed for at opdatere deres kompetencer, samtidig med at behovet for omstilling vokser.

Figur 3

VEU er en investering i fremtidens arbejdsmarked

Analysen peger på, at voksen- og efteruddannelse spiller en stadig vigtigere rolle i takt med, at arbejdsmarkedet forandrer sig. Nye teknologier, kunstig intelligens, digitalisering og den grønne omstilling ændrer løbende virksomhedernes behov for kompetencer, og flere lønmodtagere vil i fremtiden opleve, at deres arbejdsopgaver ændrer karakter gennem arbejdslivet. Samtidig betyder stigende levealder og højere pensionsalder, at mange skal være aktive på arbejdsmarkedet i flere årtier efter afsluttet grunduddannelse.

I den situation bliver det stadig mindre realistisk, at de kompetencer, man opnår som ung, kan bære gennem et helt arbejdsliv. Analysen understreger derfor betydningen af et stærkt system for livslang læring, hvor lønmodtagere løbende kan opkvalificere sig og tilegne sig nye færdigheder i takt med arbejdsmarkedets udvikling. VEU bliver dermed ikke blot et supplement til det ordinære uddannelsessystem, men en central del af den måde, arbejdsstyrken udvikler sine kompetencer på.

Grundlæggende færdigheder er en forudsætning

Analysen fremhæver samtidig, at VEU ikke alene handler om specialiserede kompetencer og nye teknologier. For mange voksne handler det først og fremmest om at styrke de grundlæggende færdigheder i blandt andet dansk og matematik. Her spiller almen voksenuddannelse, ordblindeundervisning og gymnasiale enkeltfag en vigtig rolle.

Behovet er betydeligt. Den seneste PIAAC-undersøgelse viser, at 18 pct. af de voksne danskere ikke har tilstrækkelige læsefærdigheder, mens 17 pct. mangler tilstrækkelige matematiske kompetencer. Det svarer til, at mere end 600.000 voksne danskere ikke læser og skriver på et niveau, der i tilstrækkelig grad understøtter deltagelse på arbejdsmarkedet og i samfundslivet.

Analysen peger derfor på, at VEU også er et vigtigt redskab til at styrke arbejdsmarkedstilknytningen og skabe bedre muligheder for videre uddannelse blandt grupper, som ellers risikerer at blive hægtet af udviklingen. Når flere får de nødvendige grundlæggende kompetencer, styrkes både den enkelte lønmodtagers muligheder og arbejdsmarkedets samlede robusthed.

Kompetenceudvikling styrker produktivitet og omstillingsevne

Analysen konkluderer, at VEU ikke kun er en uddannelsespolitisk investering, men også en investering i produktivitet og økonomisk vækst. Tidligere analyser fra AE viser, at deltagelse i både AMU-kurser og videregående efteruddannelse kan øge både beskæftigelsen og lønnen. Det peger på, at kompetenceudvikling bidrager til at styrke lønmodtagernes position på arbejdsmarkedet og samtidig øger virksomhedernes adgang til kvalificeret arbejdskraft.

Samtidig understøtter VEU mobiliteten på arbejdsmarkedet. Lønmodtagere, der deltager i videregående efteruddannelse, har større sandsynlighed for at skifte til job med højere kompetencekrav. Dermed bliver VEU et vigtigt redskab til at understøtte de jobskift og kompetenceløft, som fremtidens arbejdsmarked i stigende grad vil kræve.

Det er også et tema, der fylder internationalt. Analysen henviser til Draghi-rapporten om Europas konkurrenceevne, som fremhæver opkvalificering og omskoling som en afgørende forudsætning for, at europæiske virksomheder og lønmodtagere kan håndtere den teknologiske udvikling og styrke konkurrenceevnen. Set i det perspektiv er investeringer i VEU ikke alene et dansk anliggende, men en del af en bredere europæisk indsats for at sikre vækst, produktivitet og beskæftigelse.

Ambitionerne kræver investeringer

Analysen peger på et tydeligt paradoks. På den ene side er der bred politisk opbakning til livslang læring, og de seneste års reformer af universitets-, professions- og erhvervsakademiuddannelser bygger i høj grad på tanken om, at kompetenceudvikling skal ske gennem hele arbejdslivet. På den anden side viser analysen, at de offentlige investeringer i VEU er faldet markant gennem det seneste årti.

Hvis ambitionerne om livslang læring skal realiseres, kræver det ifølge analysen et stærkt og tilgængeligt VEU-system med tilstrækkelige investeringer. Ellers risikerer Danmark at stå i en situation, hvor behovet for opkvalificering vokser, mens mulighederne for at gennemføre den bliver mindre. Analysen peger dermed på, at investeringer i voksen- og efteruddannelse ikke alene handler om uddannelsespolitik, men også om arbejdsmarkedspolitik, produktivitet, konkurrenceevne og mulighederne for at gennemføre de store samfundsmæssige omstillinger, som venter i de kommende