Nej. Selvom antallet af fagforeningsmedlemmer er faldet siden midten af 1990’erne, er der kun sket et lille fald i antallet af danskere, der er dækket af en overenskomst.
Dækningen er fortsat høj. Cirka fire ud af fem lønmodtagere er dækket af en overenskomst. På de offentlige arbejdspladser er dækningsgraden højere end i den private sektor, fordi stort set alle offentligt ansatte er omfattet. Nogle få – særligt i staten – er dog ansat på kontrakt.