Ny rapport – FH’s økonomiske prognose: Enestående mulighed for at få alle med
Dansk økonomi og arbejdsmarkedet har været i solid fremgang de seneste år, og fremgangen forventes at fortsætte – i lidt lavere tempo. De seneste års udvikling betyder, at økonomien nu er ved at normalisere sig, og arbejdsmarkedet nærmer sig normaltemperatur. Det betyder, at vi har en enestående mulighed for, at svagere grupper kan få foden inden for på arbejdsmarkedet. Det er konklusionen i den netop offentliggjorte rapport: FH’s økonomiske prognose – maj 2019.