Coronakrisen har vindere og tabere.
Amazon er én af de virksomheder, der jubler. 100 nye lagre og 100.000 nye medarbejdere. Internetvirksomheden har vokseværk. Og de har endda planer om at rykke ind i Skandinavien.
På få måneder er verdens rigeste mand – ejeren af Amazon – blevet 459 milliarder kroner rigere. Formuen er på 203 dage vokset med, hvad der svarer til ca. 765.000 sygeplejerskers årsløn.
Vi i fagbevægelsens har intet imod, at virksomheder vokser, eller at mennesker bliver rigere. Men når profit skabes ved at træde på medarbejdere og almindelig menneskelig værdighed – ja, så har vi i fagbevægelsen tænkt os at handle.
Amazon har desværre valgt grænseløs profit over hensynet til menneskerne, der arbejder for dem
Arbejdsvilkår inspireret af 1800-tallets brutale behandling af lønmodtagere
Uanset om virksomheden hedder Ryanair, Uber eller Amazon. Så er det ikke innovativt at genindføre arbejdsvilkår inspireret af 1800-tallets brutale behandling af lønmodtagerne.
I sidste ende er vi medarbejdernes sidste skjold mod en grov udnyttelse fra nogle af verdens mest magtfulde virksomheder.
Tag Ryanair som eksempel. Europas største flyselskab er berygtet for barsk behandling af medarbejdere. En britisk stewardesse blev fx tvunget til at betale op mod 20.000 kroner for at blive oplært. En pilot blev fyret, efter han på tv fortalte om alvorlige sikkerhedsproblemer . I 2015 forsøgte Ryanair at erobre det danske marked.
Vi bød Ryanair velkommen – de skulle bare indgå en aftale om at behandle medarbejderne anstændigt gennem en overenskomst.
Det nægtede de.
Vi kæmpede for alle danskeres ret til et værdigt arbejdsliv. For hvad var der sket, hvis Ryanair havde vundet? Havde flere virksomheder ladet sig inspirere til at konkurrere ved at tryne medarbejdere?
Amazon konkurrerer på det psykiske og fysiske helbred
Se, det er stadig et relevant spørgsmål. I dag er det nemlig Amazon, der står til at overtage – ikke verdens luftrum, men store dele af verdens internethandel.
Amazon er desværre ikke blandt guds bedste børn. Og det bør vi have en snak om, inden de rykker ind i Skandinavien.
Vi har før vist, at den danske models styrke kan matche globaliseringens bøller.
Lizette Risgaard
De konkurrerer ikke kun på nytænkning af internetsalg, men også på at presse deres ansattes fysiske og psykiske helbred.
Når det handler om respekt for gravide medarbejdere, lønmodtagernes ret til kompensation og hjælp efter arbejdsulykker, så har Amazon desværre valgt grænseløs profit over hensynet til menneskerne, der arbejder for dem.
Det så vi udkrystalliseret i beretningerne om, hvordan lagerarbejdere i England tissede i flasker af frygt for ikke at nå deres daglige mål, hvis de gik på toilettet.
Intet samfund bør tolerere Amazons uværdige drift
Det er saftsuseme ikke okay. De seneste seks måneder har Amazons ejer tjent 600.000 kroner for hver ansat i virksomheden. Men virksomhedens værdi i bankboksen afspejler den manglende værdighed på arbejdsgulvet. Den form for virksomhedsdrift bør intet samfund tolerere.
Selvom de vilkår ikke er kommet til Danmark, så bør coronakrisens udvikling få alarmklokkerne til at ringe. For rykker Amazon hertil, kan det sætte både fysiske butikker og danske onlinebutikker og deres ansatte under stort pres, om det så er bøger, tøj eller andet, der sælges.
For pludselig skal de konkurrere med en ubarmhjertig verdensspiller, som er klar til at indføre grænseoverskridende pres på deres medarbejdere for at sænke prisen og udkonkurrere modstandere.
Hvis Amazon ikke kan acceptere det – ligesom Ryanair ikke kunne. Ja, så må de gøre sig klar på konflikt.
Lizette Risgaard
Her er det vores opgave som fagbevægelse at byde Amazon velkommen med et fast håndtryk – men kun, hvis de accepterer spillereglerne på det danske arbejdsmarked: nemlig anstændighed og en overenskomst. Hvis Amazon ikke kan acceptere det – ligesom Ryanair ikke kunne. Ja, så er må de gøre sig klar på konflikt.
Fagforeninger kæmper i mod brutalitetens tilbagekomst
Nye forretningsmodeller er velkomne i Danmark – det er arbejdsforhold fra 1800-tallet til gengæld ikke.
Coronakrisen kan medføre mange nye forretningsmodeller og mere onlinehandel. Det kan være en god ting, men det kan så sandelig også skabe ubalancer og skæve arbejdsformer.
Det er derfor, det er så vigtigt, at vi danskere bliver ved med at melde os ind i fagforeninger, der forhandler overenskomst og kæmper for bedre vilkår – og i nogle tilfælde kæmper imod brutalitetens tilbagekomst.
For når det kommer til stykket, så er det, når vi står sammen, at vi kan sætte en stopper for de usympatiske forretningsmodeller og arbejdsvilkår, vi ser i lande som USA og England.
Her er kun få medlemmer af en fagforening. Den globale bølge af grådighed skvulper tættere og tættere på vores lille fællesskab. Vi har før vist, at den danske models styrke kan matche globaliseringens bøller.
Og fællesskabet er klar til at gøre det igen, skulle det blive nødvendigt. Men det kræver, at vi står sammen og organiserer os fagligt. Ellers risikerer vi, at forfærdelige arbejdsliv spreder sig fra branche til branche – akkurat som en virus.
