Ferieloven betyder noget for den måde, du optjener ferie på, og den gælder for alle lønmodtagere i Danmark.

Den ferielov, vi har nu, er knapt to år gammel. Den vigtigste ændring i forhold til de gamle ferieregler er, at vi nu har såkaldt samtidighedsferie. Det betyder, at du kan holde din ferie i samme år som den er optjent. Tidligere sparede man op til sin ferie året før, man afholdt selve ferien.  

Men hvad betyder ferieloven konkret for dig, når du skal planlægge din ferie? Kan du fx holde både fire uger sommerferie og efterårsferie, som du plejer? Få hjælp til et overblik over de reglerne her.

5 ting du skal vide om ferieloven

  • Ret til 25 dage: Ferieloven sikrer ret til 25 dages betalt ferie om året, dvs. præcis det samme som før. Det svarer til, at man optjener 2,08 feriedage om måneden (eller 0,07 feriedag pr. dag) – uanset om du arbejder deltid eller fuld tid.
  • Optjeningsåret: De 25 feriedage optjenes på et år, der går fra 1. september til 31. august. (Det gamle ferieår gik fra 1. maj til 30. april).
  • Samtidighedsferie: Med ferieloven kan lønmodtagerne afholde ferie inden for samme år, som den optjenes, dvs. fra 1. september til 31. august. Afholdelse af ferien kan dog udstrækkes helt til årets udgang. Det giver reel en periode på 16 mdr., hvor man kan afholde ferie.
  • Forskudsferie: Efter aftale med arbejdsgiveren har man mulighed for at ‘låne’ feriedage til betalt ferie, hvis man endnu ikke har optjent tilstrækkeligt med feriedage på det tidspunkt, man vil holde ferie.
  • Overførsel af ferie: Ferie som ikke er afholdt, kan overføres til næste ferieår efter aftale med arbejdsgiveren. Lønmodtagere kan kun overføre ferie ud over fire ugers ferie.

Hvis du ikke når at optjene dage nok, til den ferie du ønsker, kan kan du overføre eventuelt ubrugte feriedage fra det gamle ferieår. Ferieloven giver nemlig adgang til, at man kan aftale med sin arbejdsgiver at overføre den 5. ferieuge

Har du spørgsmål til ferieloven?

Mange spørgsmål om ferieloven vil du skulle have svar på hos din egen fagforening. Mange ferierettigheder er nemlig en del af din overenskomst.

Se også borger.dk med nærmere beskrivelse og eksempler. Vi har også svar på udvalgte spørgsmål. (Se Spørgsmål&svar-boks nederst).

Du kan også aftale med din arbejdsgiver, at du holder noget på forskud (se faktaboks nedenfor).

Herudover kan der være mulighed for at bruge flekstid eller anden frihed på arbejdspladsen.

Mange spørgsmål om reglerne for ferie vil du skulle have svar på hos din egen fagforening. Mange af ferierettighederne er nemlig er en del af din overenskomst – og dermed IKKE en del af ferieloven.

Herunder bringer vi svar på udvalgte spørgsmål af principiel karakter om ferieloven. Du kan ikke bruge listen som en fyldestgørende svarliste eller en hotline i forhold til ferieloven – men den kan forhåbentlig give dig svar på nogle vigtige spørgsmål.

Spørgsmål og svar

Bliver varslingsreglerne ændret?
Har jeg krav på at få overført ferie til næste år?
Hvad betyder de nye regler for den 6. ferieuge?
Hvad sker der med 5. ferieuge, hvis jeg ikke afholder den?
Hvad sker der med mine penge, hvis jeg dør, før jeg forlader arbejdsmarkedet?
Hvornår ligger hovedferien?