”Mange tror, at de ledige bare kan vende tilbage til deres gamle job, når smittefaren er drevet over. Men det er desværre en illusion.

Derfor opfordrer jeg i dag indtrængende regeringen til at droppe alle forhindringer og lade ledige gå i gang med ny uddannelse, efteruddannelse og kurser fra første ledighedsdag, så de hurtigt kan få nye kompetencer og nyt job”, siger Lizette Risgaard.

I dag er adgangen til uddannelse fyldt med bureaukratiske og økonomiske forhindringer, hvor ledige for eksempel skal have været ledig i mindst 6 måneder eller fem uger for at få lov til at gå i gang med ny opkvalificering.

Der findes ikke ét godt argument for at bibeholde disse forhindringer, hvor folk står og venter på at komme i gang. Se nu bare at få alle barrierer fjernet

Lizette Risgaard

Mange risikerer at blive efterladt på perronen

”Der findes ikke ét godt argument for at bibeholde disse forhindringer, hvor folk står og venter på at komme i gang. Se nu bare at få alle barrierer fjernet. 

Ellers vil rigtigt mange risikere at stå tilbage på perronen, når smittefaren er drevet over. Det vil have store personlige omkostninger, og være et kæmpe spild af arbejdskraft set med samfundsbriller, siger Lizette Risgaard.

”Selvom alt ikke er muligt lige nu under coronaen, så kan man sagtens gå i gang med fx fjernundervisning, og de virksomheder, der i dag er åbne, vil kunne ansætte voksenlærlinge, blot som eksempler. Alle muligheder skal udnyttes – og vi skal i gang nu!”, siger Lizette Risgaard.

Her kan man med fordel fjerne bureaukratiske forhindringer

FH foreslår en række af tiltag, der til sammen kan bringe mindst 37.000 ledige og beskæftigede lønmodtagere videre på arbejdsmarkedet via ny uddannelse eller efteruddannelse. Prisen er anslået godt 1 mia. kr.

“Men det er jo peanuts i forhold til det trecifrede milliardbeløb, staten har brugt til at holde hånden under virksomhederne.

I øvrigt vil det også være til gavn og glæde for arbejdsgiverne, som vil få brug for arbejdskraft med bedre kompetencer, når vi er på den anden side af Coronakrisen”, siger Lizette Risgaard.

FH’s fire centrale forslag:

1. Drop 5 ugers ventetid på at ledige kan få lov til at uddanne sig inden for brancher, der mangler arbejdskraft. Det koster 52 mio. kr. og 2500 personer ventes at gøre brug af muligheden.

2. Drop seks måneders ventetid for, at ledige faglærte kan få lov til at komme i voksenlære. Gå i gang så snart en aftale med arbejdsgiver er skrevet under. Det koster 300 mio. kr. og 1000 personer ventes at gøre brug af muligheden.

3. Afsæt flere penge til korte kurser til ledige. Der er slet ikke midler nok til korte erhvervsrettede kurser i den regionale uddannelsespulje. Det koster 50 mio. kr., og 14.000 personer ventes at gøre brug af muligheden. Styrken ved puljen er, at alle grupper af ledige kan anvende den fra første ledighedsdag. Samtidig er den målrettet job, hvor der lokalt er mangel på arbejdskraft.

4. Giv dagpengemodtagere – faglærte som ufaglærte – 110 procent af deres dagpengesats, hvis de går i gang med ”uddannelsesløftet” – uanset branche. (Uddannelsesløftet er et tilbud til dagpengemodtagere over 30 år, som ønsker at tage en erhvervsuddannelse som voksen). Mange ledige har ikke råd til at starte på et længere uddannelsesforløb på en ordinær dagpengesats.  Der er umiddelbart ikke omkostninger ved forslaget, da der allerede er afsat midler. 1.500 personer ventes at gøre brug af muligheden.

Disse fire forslag vil alene kunne hjælpe cirka 19.000 ledige videre på arbejdsmarkedet. De fire forslag koster anslået ca. 400 mio. kr.

Fakta

FH’s tal for omkostninger og anvendelse baserer sig på en normal konjunktursituation inden corona.

Med den stigende ledighed i forbindelse med coronakrisen, må det forventes, at ordningen vil blive anvendt i væsentligt højere omfang og med følgende højere udgifter, hvorfor det skal understreges, at der er betydelig usikkerhed forbundet med FH’s skøn.

Download og print hele rapporten “Uddannelse er den bedste genstart”.

Læs webudgave: “Uddannelse er den bedste genstart”.