Dine opgaver

Som socialfaglig konsulent skal du rådgive og vejlede vores medlemmer inden for social- og beskæftigelseslovgivning, ligesom du kommer til at yde stressvejledning og undervisning. Rådgivningen foregår telefonisk og pr. mail. Vi arbejder efter et princip om hjælp til selvhjælp. Desuden medvirker du aktivt til at udvikle og udbrede vores øvrige medlemstilbud, som altid skal være attraktive og af høj kvalitet. Endelig skal du repræsentere DSA i samarbejdet med vores seks medlemsorganisationer.

DSA har omkring 97.000 medlemmer over hele landet. Vores hovedkontor er placeret centralt i København, og vi har lokale kontorer i Fredericia, Århus og Aalborg. Din faste arbejdsadresse er København, og du får lidt rejseaktivitet. Du får en udfordrende stilling og indgår også i et team af dygtige sundhedsfaglige konsulenter i afdelingen ’Job og Karriere’.

Vores forventninger

Vi søger ideelt set en kollega, der:

  • er uddannet socialrådgiver eller socialformidler med gedigen relevant erfaring indenfor social- og beskæftigelseslovgivningen
  • har efteruddannelse som stresscoach, i stressvejledning eller lign.
  • har stærke kompetencer i coaching, rådgivning og vejledning
  • er vedholdende, fleksibel, kreativ og kan arbejde selvstændigt
  • kan indgå i et godt og tæt samarbejde med kolleger i løsning af teamets mange alsidige opgaver
  • yder en god service og møder medlemmerne, så de føler sig velkomne i DSA
  • har erfaring med undervisning
  • er med til at understøtte DSAs strategiske vision om at være ’Partner til et arbejdsliv med overskud’.

Det vil være en fordel, hvis du ud over din socialfaglige baggrund har en sundhedsprofessionel uddannelse inden for en af de seks faggrupper, vi repræsenterer – eller blot erfaring fra arbejde inden for sundhedssektoren.

Lidt om os

Du bliver ansat i en organisation med ambitioner, løbende udvikling og kompetente kolleger. Alle socialfaglige konsulenter arbejder tæt sammen med forsikringsvejledere og karrierekonsulenter. Vi tilbyder ansættelse på attraktive vilkår. Løn- og ansættelsesvilkår følger en intern overenskomst.

Vi glæder os til at høre fra dig. Skriv, hvor du har set opslaget og upload din ansøgning og cv senest 14. april 2020.

Vi forventer at byde vores nye socialfaglige konsulent velkommen 1. juni 2020.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Socialfaglig konsulent Merete Stoubæk 4695 3133 eller Karrierechef Pernille Hinge på 2178 0123 for mere information.

Søg via nedenstående knap ”Søg stillingen”.
————————————————-

Din Sundhedsfaglige A-kasse skaber tryghed og overskud for ca. 97.000 sygeplejersker, bioanalytikere, jordemødre, radiografer, ergoterapeuter og fysioterapeuter. Vi er omkring 85 medarbejdere, og ser os som en partner, der giver vores medlemmer økonomisk tryghed, sparring og inspiration gennem hele deres arbejdsliv. Læs mere på www.dsa.dk.

Ansøgningsfrist:
14. april 2020
Søg stillingen