Søndag den 9. februar blev de to parter CO-industri og DI enige om en treårig fornyelse af de to store overenskomster i industrien: Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst. Dette samlede forlig omfatter ca. 230.000 ansatte i industrien på ca. 6.000 industrivirksomheder.

Hvad betyder Industriforliget for resten af de privatansatte?

Minimal- og normalløn

Normalløn: Lønnen ligger tæt på det, man har aftalt i overenskomsten, og der er ikke tradition for lokale lønforhandlinger. Derfor er lønudviklingen kendt i hele overenskomstperioden.

Mindsteløn: Mest udbredt på det private arbejdsmarked. Her fastsættes en mindstesats for en arbejdstime, og så er det op til medarbejdere, tillidsrepræsentanter og ledelser at forhandle de endelige lønninger på plads.

Rigtig meget! Dette allerførste forlig fastlægger traditionelt rammerne for alle de følgende forhandlinger på det private arbejdsmarked: De følgende forlig vil hver især typisk blive indgået inden for nogenlunde samme økonomiske ramme og samme emneområder som gennembrudsforliget. Industriforliget har dermed afgørende betydning for løn- og ansættelsesvilkår for ca. 600.000 privatansatte.

Og hvor skal vi så kigge hen nu?

Transportforliget, plejer at være det næste gennembrudsforlig. Fordi transportområdet lægger linjen for normallønsområdet – hvor industriforliget har lagt linjen for minimallønsområdet.

Men der kan sagtens komme forlig på flere minimallønsområder, inden transportforhandlingerne bliver færdige. Det gjorde der fx i 2017. Her gik der to en halv uge fra industriforliget var indgået, til transportforliget faldt på plads. I løbet af dén periode nåede der at blive indgået forlig på en række andre områder.

I løbet af februar-marts er der forhandlinger på alle områder – det gælder foruden industri og transport de øvrige store områder: handel og service, hotel- og rengøring, fødevarer og byggeriet. Dertil kommer en lang række forlig på mindre områder.