Danmark kommer til at mangle op mod 70.000 faglærte i løbet af en kort årrække. Derfor har regeringen og Fagbevægelsens Hovedorganisation en målsætning om, at flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse.
Skills øger kendskabet til erhvervsuddannelserne, og jeg er så sikker på, at arrangementet vil inspirere mange til at overveje en erhvervsuddannelse.
Nanna Højlund, Næstformand i FH
Flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse
De senere år har stadig flere unge valgt en gymnasial ungdomsuddannelse, og særligt i hovedstadsområdet kniber det med at få unge til at vælge en erhvervsuddannelse.
DM i Skills 2020
Københavns Kommune med overborgmester Frank Jensen i spidsen er vært, når undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil åbner DM i Skills i Bella Centeret 16.01 – 18.01 2020.
Vinderne bliver kåret af statsminister Mette Frederiksen lørdag den 18. januar om eftermiddagen
Til DM i Skills 2020 træder de unge og deres forældre ind i landets største uddannelsesmesse.
Et festligt og uformelt eksperimentarium fyldt med aktiviteter, viden og vejledning om en bred vifte af alle typer af ungdomsuddannelser – herunder mere end 80 erhvervsuddannelser.
Jeg håber at rigtig mange unge kommer og bliver inspireret
Næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, Nanna Højlund, roser initiativet:
“Jeg håber at se rigtig mange unge i Bella Centeret, så de kan opleve de mange dygtige elever og lærlinge, der dyster om at blive bedst i deres fag.
Skills øger kendskabet til erhvervsuddannelserne, og jeg er så sikker på, at arrangementet vil inspirere mange til at overveje en erhvervsuddannelse.
Det vil gavne både de unges jobmuligheder og virksomhederne, der i den grad mangler faglært arbejdskraft, og behovet vil blot stige de kommende år”, siger Nanna Højlund.
Se video med sidste års vinder i DM i skills: Linda Kjeldsen, bager: