Politifolk, SoSu’er, skattefolk, sygeplejersker, socialrådgivere, skolelærere, pædagoger og andre offentligt ansatte har faktisk udstrakt ytringsfrihed om kritisable forhold på jobbet. Men mange er usikre på, hvor grænserne går for – både blandt medarbejdere og arbejdsgivere kender kun få til reglerne for offentligt ansattes ytringsfrihed. Og mere end hver anden ansatte er bange for at ytre sig af frygt for sanktioner fra arbejdsgiveren.

Det har flere undersøgelser vist gennem en årrække, bl.a. fra det tidligere FTF – nu Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH.

Ansatte har faktisk udstrakt ytringsfrihed om kritisable forhold på jobbet. Men mange er usikre på, hvor grænserne går for – både blandt medarbejdere og arbejdsgivere kender kun få til reglerne for offentligt ansattes ytringsfrihed. Og mere end hver anden ansatte er bange for at ytre sig af frygt for sanktioner fra arbejdsgiveren.

Det har flereundersøgelser vist gennem en årrække, bl.a. fra det tidligere FTF – nu Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH.

Læs mere: Ansattekender ikke reglerne for ytringsfrihed
Læs mere: 60 procent af ansatte er bange for at ytre sig

Derfor var det godt nyt, da Justitsministeriet i 2016 kom med en ny og opdateret vejledning om reglerne. Men glæden blev kort: Inden nogen for alvor har nået at blive fortrolig med reglerne, lægger Justitsministeriet nu op til en ny og langt mere uklar vejledning – fuld af forbehold.

Utrygheden breder sig

Vejledningen er ganske vist ment som en præcisering, men de mange forbehold risikerer reelt at få en yderst negativ virkning, advarer næstformand i FH, Arne Grevsen.

”De mange forbehold forvirrer mere, end de vejleder. Reglerne fremstår nu ikke bare indviklede, men også med fokus på, hvad der kan gå galt, og hvad man ikke må. Det vil afskrækkede de fleste offentligt ansatte, der måtte have noget alvorligt på hjerte om forholdene på deres arbejdsplads”, siger han.

Det er afgørende for et velfungerende demokrati, at offentligt ansatte deler deres viden i den offentlige debat

Daværende justitsmininster Søren Pind i vejledn om offentligt ansattes ytringsfrihed, 2016.

Begrænse ytringsfriheden

Arne Grevsen forudser, at den nye og udvidede vejledning på den måde vil være med til at indskrænke ytringsfriheden for de offentligt ansatte – i stedet for at hjælpe den på vej.

”De nye formuleringer er så uklare, at det vil være næsten umuligt for den enkelte medarbejder at gennemskue, hvad de må og ikke må – og derfor risikerer vi, at de offentligt ansatte giver sig selv endnu mere mundkurv på, end de gør i forvejen”, siger Arne Grevsen.

Han peger på,at der er hårdt brug for mere kendskab til reglerne for offentligt ansattes ytringsfrihed – både hos ansatte og arbejdsgivere.

Hvad må du sige?

Du har som offentligt ansat vigtig viden om kvaliteten i velfærden og konsekvenser af politikernes beslutninger. Derfor er din stemme vigtig i debatten. Men hvad må du sige?

Tal på egnevegne
Du har pligt til at gøre klart, atdu taler som privatperson

Overhold tavshedspligten
Du må ikke krænke din tavshedspligt om fortrolige oplysninger.

Tal sandt
Du må ikke videregive forkerte oplysninger om forhold inden for dit eget arbejdsområde.

Tal ordentligt
Alle ansatte har en loyalitetspligt over for arbejdsgiveren. Du må ikkefremsætte nedsættende eller ærekrænkende oplysninger. Det er IKKE illoyalt at udtale sig kritisk på egne vegne!

Eksperter advarer

Også flere eksperter advarer mod det nye lag af forbehold i vejledningen. Blandt dem er lektor i sociologi ved Roskilde Universitet, Rasmus Willig, der har forsket i ansattes ytringsfrihed gennem en årrække.

”Selv som ekspert har man nu svært ved at forstå, hvad der står. Hvordan vil det så ikke være for lægfolk – som i forvejen er dybt utrygge ved at ytre sig? Det har intet at gøre med en vejledning længere,” siger han.

Arne Grevsen finder det særligt bekymrende, at vægten i vejledningen nu ligger på de områder, hvor man i almindelighed burde kunne klare sig med at mane til forsigtighed og omtanke – som fx at man skal holde en ordentlig tone (se boks).

”I stedet for at lægge vægten på, hvad der er muligt og give gode eksempler på dét, lægger man vægt på farerne, fx strafbare forhold og risikoen for at blive fyret. Det får desværre den konsekvens, at man bliver skræmt i stedet for opmuntret. Og at man faktisk kan komme i tvivl om sin grundlæggende ytringsfrihed,” siger Rasmus Willig.

Vores offentlige sektor varetager opgaver af fundamental betydning for samfundet. Derfor er det vigtigt at vide, hvordan det går. Og det ved man ikke nødvendigvis, hvis ledelsen har monopol på at fortælle sandheden

Jørgen Steen Sørensen, Folketingets Ombudsmand

Det demokratiske aspekt overses helt

Forslaget til præciseringerne i vejledningen er netop nu i høring. Der er frist for indsigelser her i begyndelsen af februar.

Flere faglige organisationer har allerede været ude med skarp kritik af den nyetekst. Den formulering, der affødt særlig skarp kritik, handler om, at man skal overveje, om ytringen kan skade myndigheden.

”Her mangler fuldstændig en beskrivelse af den positive side af sagen: nemlig at når kritisable forhold kommer offentligheden for øre,har man mulighed for at få en demokratisk debat, der kan føre til en bedrepraksis hos myndigheden – til gavn for borgerne. Informationer fra de ansatte, som er tættest på konsekvenserne af dårlig forvaltning, er afgørende forforbedringer i den offentlige sektor”, siger Rasmus Willig.