FH mener, at den eksisterende integrationsydelse på grund af dens lave niveau er fattigdomsskabende og at den modvirker integration. Den lave ydelse betyder, at udlændinge og deres børn har færre muligheder end danskere og mindre overskud til at deltage på arbejdsmarkedet – fx til at søge job.

Rent praktisk kan det været et problem, at udlændinge ikke har råd til offentlig transport hen til en arbejdsplads eller til at kunne købe tøj der er passende til en arbejdsplads m.m.

Med udskiftningen af integrationsydelsen med selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse reduceres ydelsen endnu mere i takt med at målgruppen optjener ret til halve børne- og ungeydelser efter 3 års ophold i Danmark. Hermed vil problemerne i form af fattigdomsskabelse og hindring af integration – også på arbejdsmarkedet – kun blive endnu større.

FH er imod den foreslåede bestemmelse i udlændingeloven om, at hensyn som
udlændingens tilknytning til arbejdsmarkedet, deltagelse i foreningsliv og danskkundskaber vil blive tillagt mindst mulig betydning, når myndighederne skal vurdere, om inddragelse af en opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende.

Dette gælder også den konkrete bestemmelse (2.3.2.1.1.3) om, at deltagelse i fx
videregående uddannelsesforløb eller integrationsuddannelsen (IGU), ikke i sig selv kan føre til, at nægtelse af forlængelse eller inddragelse af en opholdstilladelse skal undlades.

Bestemmelsen vil efter FH’s opfattelse svække incitamentet til at tilegne sig danskkundskaber og deltage på arbejdsmarkedet og til at påbegynde IGU-forløb. Sidstnævnte bygger på trepartsaftalen fra marts 2016 mellem regeringen, KL, DA og LO og som har vist sig at være en succes, hvilket bl.a. fremgår af evalueringen af ordningen.

De foreslåede ændringer svækker dermed mulighederne for integration via arbejdsmarkedet, som altid har vist sig at være den mest effektive måde at integrere flygtninge og indvandrere på.

Med venlig hilsen
Ejner K. Holst
Næstformand FH