Denne kronik er bragt i Børsen 30.12.2018

Økonomiske konjunkturer var ikke længere bare noget, som bankøkonomerne bragte nøgletal om i 19-nyhederne. Krisen slog direkte ned i lønmodtagernes arbejds- og familieliv som en spand koldt vand i hovedet. En ubehagelig påmindelse om, at man ikke kan tage et godt arbejde med en hæderlig løn for givet.

Finanskrisens barske realiteter minder mig fortsat om, hvorfor jeg arbejder for et mere lige samfund. Et samfund, hvor alle har mulighed for at få et trygt og godt liv med gode beskæftigelsesmuligheder, en ordentlig løn og et sikkerhedsnet, der samler os op, når krisen rammer.

Det er desværre ikke et synspunkt, der i de konkrete handlinger finder bred opbakning i folketingssalen. I de seneste år er der nemlig sket en stigning i uligheden godt hjulpet på vej af politiske valg. Sikkerhedsnettet er udhulet, og de dårligst stillede har færre penge til rådighed. Samtidig har man brugt krudtet på at uddele markante skattelettelser til de allerrigeste, både hvad angår boligskat, formueskat og skatten på de højeste indkomster. Resultatet er, at de fattigste er blevet fattigere, og de rigeste rigere.


Skattesnyd skaber altså en omfordeling, der slår igennem med dobbelt kraft. De rigeste får mere, mens vi andre skatteborgere betaler regningen. Det er ikke bare himmelråbende uretfærdigt. Det er en decideret trussel mod vores velfærd. 

LIZETTE RISGAARD, FH-FORMAND

Den stigende ulighed er en konsekvens af forkerte politiske prioriteringer. Politiske prioriteringer, som jeg også i 2019 vil arbejde benhårdt for at ændre, selv om det oftest er op ad bakke.

Men der er en anden form for ulighed, som det burde være lettere at mobilisere et politisk flertal for. En form for ulighed, der skabes i skyggeøkonomien, hvor en lille gruppe af umoralske svindlere snyder fællesskabet for milliarder via skattefiduser og rendyrket økonomisk kriminalitet. Et fænomen, der paradoksalt nok er blevet endnu mere tydeligt siden krisen.

Dér, hvor jeg kommer fra, rykker vi ekstra tæt sammen, når krisen rammer. Krisetider minder os nemlig om, at fællesskabet er vores vigtigste fundament gennem hele livet.

I dansk og international økonomi er det modsatte sket. Flere virksomheder end nogensinde snyder bevidst i skat, og meget velhavende finansfolk omgår reglerne ved at placere store formuer i skattely.

Og for nogle er det sågar ikke nok at krybe uden om sin del af regningen til fælleskassen. Det blev for alvor tydeligt med det seneste indblik i udbytteskandalen, hvor kyniske svindlere tog skridtet videre og sugede penge direkte ud af europæiske statskasser.

Denne form for skattesnyd er en kilde til stigende ulighed, som vi ikke må overse. Jeg bliver rasende, hver eneste gang sager som denne dukker op. 12,7 milliarder kr. er jo et svimlende beløb, som vi vel at mærke kunne have brugt på velfærd til gavn for fællesskabet. Og dertil kommer, at de danske virksomheder hvert år snyder statskassen for et endnu større beløb ved bevidst at omgå skattereglerne. De danske skattemyndigheder skønner selv, at der mangler ca. 14 milliarder årligt i skatteindtægter fra de små og mellemstore virksomheder.

Det kan vi som samfund ikke være tjent med! Derfor burde der være grundlag for en bred politisk koalition, der for alvor tager kampen op.

Med skattesnyd får vi nemlig ikke bare ulighed – men ulighed i anden potens: For det første scorer en lille velhavende elite en uretmæssig høj gevinst, som de ikke har gjort sig fortjent til. Og for det andet efterlades regningen til alle de lønmodtagere, der er selve fundamentet for finansieringen af velfærdssamfundet.

For vi ved jo godt alle sammen, hvad der sker, når de offentlige finanser skrænter, og Finansministeren spørger, hvor pengene skal komme fra. I den situation bliver der altid kigget i retning af den brede del af befolkningen, der enten kommer til at betale regningen med dårligere tilbagetrækningsvilkår, lavere sociale ydelser, velfærdsbesparelser eller andre forringelser af tilværelsen.

Skattesnyd skaber altså en omfordeling, der slår igennem med dobbelt kraft. De rigeste får mere, mens vi andre skatteborgere betaler regningen. Det er ikke bare himmelråbende uretfærdigt. Det er en decideret trussel mod vores velfærd. 

Vi kan være politisk uenige om rimeligheden af den ulighed, der bliver skabt af politiske valg. Når topdirektøren får en 5-6-7-cifret skattelettelse øges den økonomiske afstand ned til middelklassen, men det er ikke ham eller hende, der er ansvarlig for det. Topdirektøren betaler trods alt den skat, som er besluttet politisk.

Anderledes amoralsk er det, når et lille mindretal – undskyld mit franske – tager røven på alle os andre! Så skal vi handle og stille de ansvarlige til ansvar. Det er urimeligt over for skatteborgerne og alle de virksomheder, der efterlever reglerne og trofast betaler deres skat.  Det er urimeligt, uanset hvad man så ønsker at bruge det tabte skatteprovenu på, og derfor burde vi også bekæmpe skattesnyd i fællesskab.

Der er lige vedtaget en finanslov uden én krone ekstra til skattekontrol. Er det helt alvorligt sådan, vi vil løse udfordringen?

LIZETTE RISGAARD, FH-FORMAND

Alligevel oplever jeg politisk tøven på området. Der er lige vedtaget en finanslov uden én krone ekstra til skattekontrol. Er det helt alvorligt sådan, vi vil løse udfordringen? ”Enklere skatteregler” bliver ofte fremført som regeringens og arbejdsgivernes værn mod skattesnyd. Jeg skulle hilse og sige, at skattesvindlerne ikke har problemer med at forstå skattereglerne. De forstår dem vel i virkeligheden lidt for godt. Vi er derfor nødt til at sætte hårdere ind.

I starten af december måned var vi 1.200 delegerede samlet til den Internationale Fagbevægelses verdenskongres i Bella Center. Vi gav håndslag på en deklaration om at arbejde politisk for at få politikere og beslutningstagere til at opruste indsatsen mod skattesnyd, nationalt og internationalt. For kampen mod skattesnyd er samfundets kamp, fællesskabets kamp. Lønmodtagernes kamp. Og den store, lovlydige del af erhvervslivets kamp.

Derfor er det mit nytårsønske, at regeringen og arbejdsgiverne for alvor kommer ind i kampen. Til gavn for os alle – undtagen svindlerne. 

Godt Nytår