Det betaler sig, når fagbevægelsen presser på for at få rettet op på åbenlyst urimelige vilkår og uretfærdig praksis. Det viser beskæftigelsesministerens forslag til ændring af loven om arbejdsskadesikring i december, der genopretter anerkendelsesbegrebet for arbejdsulykker. Det betyder, at også de, der ikke har fået varige men, får anerkendt deres skader.

Dermed er der – efter fem års urimelig stram fortolkning af, hvad der skal til for at få anerkendt en arbejdsskade – nu udsigt til, at flere får anerkendt de skader, de har pådraget sig i ulykker eller overfald, mens de var på arbejde.

Antallet af anerkendte arbejdsskader forventes nu at stige fra 50 til 80 procent af de anmeldte sager, hvilket er det samme niveau, som før den strammere praksis blev indført efter en højesteretsdom i 2013. Og helt i tråd med den oprindelige intention med loven.

Det sker, efter at en række fagforbund – Danmarks Lærerforening, Dansk Sygeplejeråd, BUPL, Socialpædagogerne, Dansk Socialrådgiverforeningen og FOA -i løbet af 2018 skrev breve til beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) og holdt møder med Folketingets Beskæftigelsesudvalg og ministeren, der undervejs også har været kaldt i samråd om sagen.


Vi glæder os over, at en arbejdsulykke dermed ser ud til igen at komme til at svare til den almindelige opfattelse af en ulykke og ikke et teoretisk begreb uden forbindelse til virkeligheden.

MORTEN SKOV CHRISTIANSEN, NÆSTFORMAND I FH

I 2013 afviste Højesteret en sag omen arbejdsulykke, fordi den hverken medførte varige mén, behandlingsudgifter eller tab af erhvervsevne, som skulle erstattes. Det fik Arbejdsmarkedets Erhvervsforsikring (AES) og Ankestyrelsen til at stramme praksis, så de to instanser efterfølgende heller ikke anerkendte arbejdsskader, der ikke forventedes at give varige men. Den strammere praksis fik antallet af anerkendte arbejdsskader til at falde fra 80 til 50 procent af de anmeldte sager.

Fem års urimelige afgørelser

Den praksis har ført til åbenlyst urimelige afgørelser. F.eks. i en sag, hvor en sygeplejerske under et hjemmebesøg blev overfaldet af en psykisk syg patient og fik psykiske reaktioner som angst og søvnbesvær, der krævede psykologbehandlinger.

Eller i en anden sag, hvor en pædagog, der på en underbemandet dag i SFO’en forsøgte at forhindre et slagsmål, men endte med at blive ramt af slag og spark og deraf fik en psykisk belastningsreaktion.

Ingen af episoderne blev anerkendt som arbejdsskader, og udgifterne til behandling blev derfor ikke dækket – til trods for, at de netop skulle sikre, at medarbejderne hurtigst muligt kom tilbage på arbejde.

Den stramme fortolkning fra Højesterets side, der førte tilden ændrede praksis i afgørelsen af arbejdsskadesager, harmonerer derudover dårligt med, at offentligt ansatte i stigende grad bliver udsat for vold i forbindelse med deres job. Før 2013 blev sammenlignelige sager anerkendt som arbejdsskader.

Lovforslaget, som ifølge Beskæftigelsesministeriet ”har til formål at genoprette anerkendelsesbegrebet vedrørende arbejdsulykker”, forventes at blive vedtaget i løbet af foråret 2019.

– Vi glæder os over, at en arbejdsulykke dermed ser ud til igen at komme til at svare til den almindelige opfattelse af en ulykke og ikke et teoretisk begreb uden forbindelse til virkeligheden. Det betyder forhåbentligt, at de skadelidte ikke længere skal opleve, at de ofte voldsomme hændelser, de har været udsat for på arbejdet, bagatelliseres af myndighederne, tilføjer Morten Skov Christiansen.

– I FH kvitterer vi for, at beskæftigelsesministeren har taget sagen alvorligt og været lydhør overfor organisationernes krav om at bringe ulykkesbegrebet tilbage til den form, der oprindeligt var hensigten i arbejdsskadesikringsloven,  siger næstformand i FH, Morten Skov Christiansen