Jeg oplever konflikter mellem medarbejdere indbyrdes og konflikter mellem medarbejdere og ledelse. I stort set alle tilfælde er det mængden af arbejde, der har været den udløsende faktor og resulteret i et dårligt psykisk arbejdsmiljø.
Det starter ofte i et små. Bunkerne begynder langsomt at vokse, så breder frustrationen sig og til sidst går det ud over samarbejdet.
Somme tider ulmer det så meget og så længe, at den lokale arbejdsmiljørepræsentant har brug for hjælp udefra, når det eksploderer, og det hele ser håbløst ud. Så kan det nemlig være svært selv at komme videre, men så kan jeg forhåbentlig hjælpe medlemmerne med at finde løsninger i fællesskab. Som regel handler det om, hvordan de prioriterer deres opgaver, og hvordan ledelsen løfter sit ansvar.
Jeg har mødt mange medlemmer, som arbejder sindssygt meget og isolerer sig på deres kontorer og tror, de slet ikke magter det samme som kollegaen på nabokontoret. De er alle meget samvittighedsfulde, men mange bliver ramt af det, vi kalder moralsk stress. De føler hver især, at de ikke lever op til det ansvar, de har over for den enkelte borger.
Jeg oplever, at AMR 19-året kommer som sendt fra himlen. Hver tredje af vores medlemmer har oplevet stress inden for de seneste år, og temaet er på Top 3 over de emner, medlemmerne går op i. Vi løser ikke alle arbejdsmiljøproblemer ved at holde AMR-år, men vi skal bruge året til at sætte fokus på arbejdsmiljørepræsentanten og give både værdi og anerkendelse til den funktion, de varetager.
Og så skal vi – og det gælder også mit eget forbund – blive bedre til at huske, at arbejdsmiljørepræsentanten også skal involveres i det psykiske arbejdsmiljø. Det er som om, vi i alt for høj grad kun har tænkt på dem i sammenhæng med det fysiske arbejdsmiljø.