Da danskerne i 1972 gik til stemmeurnerne for at afgive deres stemme for eller i mod dansk medlemskab af EF, var det især med eksporten til Storbritannien for øje. Dengang var den på 20 procent, så der var en reel risiko for en katastrofe, hvis det marked gik tabt for Danmark. Som bekendt blev det et ubestrideligt ja med cirka 63 procent for og cirka 36 procent imod.
– Eksporten i dag er på cirka 6-7 procent. Vi har brugt tiden på at sprede vores risici og blive mindre afhængige af Storbritannien efter vi trådte ind unionen, siger Steen Karlsen, forbundskonsulent i NNF.
Alligevel kan brexit få store konsekvenser for danske lønmodtagere afhængig af, hvordan afstemningen i det britiske Underhus falder ud i december.
Vi er meget begejstrede for den aktivitet EU har med handelsaftaler. Nogle af vores europæiske kolleger deler ikke helt den begejstring, fordi de frygter klorkyllinger og hormonbøffer.
Sten Karlsen, forbundskonsulent i NNF
– Det kan ikke undgås, at et brexit kan komme til at koste danske job. Spørgsmålet er, hvor mange og, hvad vi kan gøre for at minimere tabet, siger Steen Karlsen.
Nationalbanken har regnet sig frem til, at 54.000 danske job er knyttet op på eksport til det britiske marked. Heraf findes cirka 13.000 af dem inden for fødevareerhvervene. Hvis Underhuset stemmer ja, bliver der tale om en overgangsperiode på cirka to år, hvor alt fortsætter som før fra et dansk perspektiv.
– Så kan vi bruge tiden til at forberede os. Der er blandt andet noget støtte at hente i EU’s Globaliseringsfond til videre- og efteruddannelse til dem, der mister jobbet på grund af brexit. I udgangspunktet var kravet, at en virksomhed skulle afskedige 500 ansatte som følge af brexit, før der kunne udløses støtte fra globaliseringsfonden, og det er ikke realistisk for danske virksomheder. Derfor har vi talt med Kommissionen om at sænke kravet til 250 ansatte, som er lidt mere opnåeligt, siger Steen Karlsen.
Kilometerlange køer og ingen kølehuse
Globaliseringsfonden er en del af det nye budget og træder i kraft om et par år. Det falder sammen med et blødt brexit. I tilfælde af et hårdt brexit –altså at det britiske Underhus stemmer nej til EU’s aftale og dermed træder ud af toldunionen, ser situationen helt anderledes katastrofal ud.
– Så kommer vi til at se kilometerlange køer af lastbiler ved grænsen. De skal kontrolleres og fortoldes, men der er ikke toldpersonale til det, der er ingen blanketter og der er ikke it-systemer til det. Der er heller ikke kølehuse og andre foranstaltninger til fødevaresikkerhed. Vi har længe haft brexit på dagsordenen i NNF. Det er også noget, medarbejderne har diskuteret på de enkelte virksomheder, og de har ydet deres bidrag til at forklare alvoren i det her, siger Steen Karlsen.
De store virksomheder i fødevarebranchen har længe været i gang med forberedelserne til brexit ved at sikre lokale forsyningsenheder i Storbritannien. Det minimerer risikoen for virksomheden i sig selv, men det er ikke en løsning, der nødvendigvis sikrer danske job. Så det handler om at rette kikkerten mod andre markeder, og sikre gode handelsaftaler i EU.
– Vi er meget begejstrede for den aktivitet EU har med handelsaftaler. Nogle af vores europæiske kolleger deler ikke helt den begejstring, fordi de frygter klorkyllinger og hormonbøffer. Men når vi gerne vil handle med andre, må vi også åbne op den anden vej, og EU’s fokus i handelsaftalerne handler om høj fødevarehygiejne, sporbarhed og kvalitet. Og det er i forvejen vores styrke – at eksportere høj kvalitet til høje priser, siger han.
Underhuset forventes at stemmer om aftalen 11. december.
