Ifølge lederen af den østrigske fagforening ÖGB’s sekretariat i Bruxelles Oliver Röpke er der ikke meget at gøre ved det, selvom fagbevægelsen længe har kæmpet mod udviklingen.

– Vi har faktisk et velfungerende system i Østrig, hvor der udbetales bøder i tilfælde af social dumping. Problemet er blot, at de udenlandske virksomheder ikke betaler dem. I løbet af i år er der givet bøder for samlet en million euro, hvoraf der kun er blevet inddrevet 2.000 euro,siger han.

Det er primært virksomheder fra Ungarn, der lader hånt om bøderne,selv om den sociale dumping også kommer fra lande som Slovenien, Rumænien, Bulgarien og Polen.

Fagligt.EU

På fagligt.EU kan du finder nyheder og analyser fra Bruxelles. Hjemmesiden drives i samarbejde mellem AC og FH. Redaktionen sidder i Fagbevægelsens EU-sekretariat i Bruxelles.

Besøg Fagligt.EU 

– Det giver uretfærdige konkurrencevilkår for både de østrigske og udenlandske virksomheder, der overholder lovgivningen. Det går udover de østrigske arbejdstagere og også de arbejdstagere, der bliver underbetalt, siger Röpke.

Europæisk arbejdsmyndighed er en håndsrækning
I slutningen af november blev et østrigsk tiltag mod social dumping indenfor landets grænser underkendt af EU-domstolen. Østrig ville nemlig opkræve et depositum på forhånd for udenlandske virksomheder med opgaver i Østrig. Depositummet skulle bruges til at dække bøder for eksempelvis socialdumping, men det er ifølge domstolen et brud på den frie bevægelighed fortjenesteydelser.

Derfor ser Oliver Röpke frem til, at den europæiske arbejdsmarkedsmyndighed bliver en realitet. Parlamentet stemte sidst i novemberdirektivet om myndigheden videre i trilog og i sidste uge blev EPSCO-Rådet, der består alle EU-landenes ministre for beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik også enige om en holdning til myndigheden.


– Social dumping vil blive ved med at eksistere, så længe der er så stor forskel på lønnen i de forskellige EU-lande. Så den eneste løsning er, at lønforskellene landene imellem bliver udlignet. Men det har selvfølgelig lange udsigter


Oliver Röpke.

– Vi ser forslaget i sin nuværende form som et skridt i den rigtige retning, og vores håb er, at en europæisk arbejdsmarkedsmyndighed vil kunne rette lidt op på situationen, fordi den giver mulighed for at samarbejde på tværs af grænser, siger han, og tilføjer, at der på længere sigt kun er en løsning på social dumping.

Nyheden er bragt på faglig.eu 9.december 2018

Lønmodtagernes stemme – også uden for DK


FH kæmper i EU og på globalt plan for at styrke lønmodtagerne.