Seneste nyheder

Europæisk fagbevægelse har brug for Norden

Den europæiske fagbevægelses kommende generalsekretær Luca Visentini roste torsdag den nordiske fagbevægelses succes, men opfordrede samtidig NFS til ikke at lukke om sig selv. Udmeldingen mødte forståelse hos FTF-formand Bente Sorgenfrey.

Indslusningsløn og starthjælp vil skabe øget ulighed

analyse fra CEPOS forsøger at skabe et billede af, at indslusningsløn til flygtninge og indvandrere vil skabe 7.000 nye job. Analysen tager som udgangspunkt, at man samtidig genindfører starthjælpen, og det udgør en central del af de beregnede effekter. Indslusningsløn og starthjælp er unødvendige tiltag, lyder det fra LO, som i stedet peger på de eksisterende muligheder med trappemodeller og jobpakker, som er gratis for virksomhederne

Data er Nordens nye råstof

NFS-kongres: Data efterspørges af alle. Virksomheder kan producere skræddersyede produkter, og sundhedsvæsenet kan udvikle nye behandlingsmetoder. Men det er også personfølsomt og bør bruges med omtanke, mener FTF-formand Bente Sorgenfrey.

Pjece om arbejdet i uddannelsesudvalg

For at understøtte arbejdet i uddannelsesudvalgene har FTF udarbejdet en pjece som er tænkt som guide for de organisationsudpegede medlemmer af uddannelsesudvalg på professionshøjskoler og erhvervsakademier. Pjecen opdateres løbende - senest med info om institutionsakkrediteringer mv.

Danmark er blevet endnu bedre til at konkurrere

Danmark er nu et bedre land end Sverige at drive virksomhed i. Danmark tager med en 8. plads et skridt frem i forhold til sidste år, hvor vi blev nr. 9. Fremragende efteruddannelse og høj motivation blandt medarbejderne er et par af begrundelserne.