Seneste nyheder

Regeringen nedlægger seniortænketank

Regeringen nedlægger seniortænketank, som skulle have fremlagt konkrete forslag til et godt arbejdsliv for seniorer. Når vi i fremtiden skal blive på arbejdsmarkedet, indtil vi er over 70 år, er der brug for en hurtig løsning, mener FTF, der samtidig kritiserer, at regeringen i sit finanslovsforslag skærer i Arbejdstilsynet og arbejdsmiljøindsatsen. Det vil forværre arbejdsforhold for alle lønmodtagere og koste samfundet dyrt.

Dramatiske nedskæringer på arbejdsmiljøet i regeringens forslag til finanslov for 2016

Arbejdstilsynets mulighed for at føre et effektivt tilsyn med arbejdsmiljøet på de danske arbejdspladser, herunder ikke mindst det psykiske arbejdsmiljø, forringes kraftigt med det fremlagte finanslovsforslag. Allerede i 2017 har Arbejdstilsynet 87 mio. kr. mindre at føre tilsyn for, end i dag. Også den forebyggende indsats i forhold til bl.a. vold rulles fuldstændig tilbage. FTF finder det kortsigtet og helt uforståeligt i lyset af de stigende udfordringer med psykisk nedslidning.

Alvorlig stress stiger, men regering sparer dramatisk på arbejdsmiljø

Regeringens finanslovsudspil for 2016 lægger op til massive besparelser på Arbejdstilsynet, selv om dårligt arbejdsmiljø årligt koster samfundet 60-80 milliarder kroner. Besparelserne går navnlig ud over de særlige tilsynsindsatser i forhold til bl.a. psykisk arbejdsmiljø på trods af, at disse tilsyn har effekt. Samtidig viser helt nye tal, at stress stiger, så det nu er næsten hver tiende FTF’er, der er udsat for stress i stor eller meget stor grad.

Fejltagelse at seniortænketank nedlægges

Regeringen har valgt at nedlægge Tænketanken for et godt seniorarbejdsliv. Tænketankens formål var at komme med bud på, hvordan lønmodtagerne får et godt seniorarbejdsliv. Det er en fejltagelse, at tænketanken nedlægges, lyder det fra LO, som efterspørger en strategi for, hvordan udfordringerne så løses.

Flere kommer i job – men stadig ledige hænder

Nye tal fra Dansk Statistik viser, at arbejdsløsheden faldt med 2.300 personer fra juli til august. Der er nu i alt 120.800 bruttoarbejdsløse, svarende til 4,5 pct. af arbejdsstyrken. Arbejdsløsheden er faldet med ca. 8.500 personer i de første otte måneder af 2015. Det er godt nyt, lyder det fra LO, som glæder sig over at flere fortsat kommer i arbejde.

Regeringen skærer på job og velfærd i provinsen

Regeringens besparelser på bl.a. de mellemlange uddannelser vil lukke studiepladser og uddannelser i provinsen. Paradoksalt, når regeringen vil skabe job og vækst i netop provinsen, mener FTF. Uklogt at spare på børn, unge, forskning og uddannelser, som vi skal leve af i fremtiden.

Opfølgning på forhandlinger mellem KL og regeringen

Aftalen fra juli om kommunernes økonomi, der mest havde skær af diktat fra regeringens side, følges nu op med principper for mål- og rammestyring. Men det ændrer ikke ved, at kommunernes økonomi presses særdeles hårdt, når de skal levere 1 pct. af driftsudgifterne som bidrag til regeringens prioriteringer. FTF opfordrer også til at medarbejdere og organisationer inddrages mere i regelforenkling og afbureaukratisering.

Regeringen nedprioriterer arbejdsmiljø og indsats mod social dumping

?Det er hovedløst, når regeringen afsætter færre midler til bedre arbejdsmiljø og bekæmpelse af social dumping. Vi skal holde meget længere på arbejdsmarkedet, og det kan altså kun lade sig gøre, hvis der er et godt arbejdsmiljø. På samme måde er det afgørende, at arbejde udføres i overensstemmelse med dansk lov og på danske løn- og arbejdsvilkår, siger LO's næstformand Lizette Risgaard.