Udfordringer 

Coronakrisen har ført til en markant omvæltning i økonomien, som ved indgangen til 2020 var stærk med solid vækst, høj beskæftigelse og lav ledighed. I 2020 er der udsigt til et historisk kraftigt fald i dansk BNP, et stop for seks års jobfremgang og den højeste ledighed i otte år. Samtidig er hele den globale økonomi hårdt ramt, og udviklingen er generelt præget af en enorm usikkerhed.

Det stærke udgangspunkt i dansk økonomi før coronakrisen – herunder at der ikke er blevet opbygget væsentlige ubalancer under det seneste opsving – betyder, at der er mulighed for en forholdsvis hurtig genopretning. Det ligger imidlertid ikke i kortene, at økonomien af sig selv meget hurtigt er tilbage på sporet.

Den økonomiske politik skal bidrage til at holde hånden under økonomien og arbejdsmarkedet og sikre en hurtig genopretning, så krisen ikke bider sig fast. Det er vigtigt at bevare et Danmark, hvor vi alle er rige, lige og trygge.

Den offentlige velfærd er fortsat presset som følge af mange år med snævre økonomiske rammer og nedskæringer. Samtidig stiger antallet af børn og ældre i de kommende år, mens danskerne ønsker og forventer en offentlig velfærd med stigende kvalitet.

De offentlige finanser er grundlæggende sunde – også oven på store økonomiske hjælpepakker til virksomhederne under coronakrisen. Der er dermed plads til, at den offentlige sektor både kan følge med demografien og med tiden.

Der er behov for at øge fleksibiliteten af den økonomiske styring i den offentlige sektor. Budgetloven er for stram i sin nuværende udformning. Det fører til underforbrug, der ikke kan overføres til næste år, og samtidig hæmmer loven kommuner og regioner i at gennemføre fornuftige langsigtede investeringer i velfærd. Den begrænser derudover mulighederne for at føre en aktiv finanspolitik i dårlige tider for at holde hånden under beskæftigelsen.

Balance i regnemodeller

Beslutninger om økonomisk politik understøttes af en lang række modeller og regnemetoder, som bidrager til vurderingen af effekterne af økonomiske tiltag. Der er en ubalance i disse beregninger, som fokuserer for snævert på enkelte områder, fx skatteændringer. Der er behov for en fortsat diskussion og for at få dokumenteret positive virkninger af investeringer i offentlig service og betydningen af den danske flexicurity-model for arbejdsmarkedet.

Bekæmpelse af fattigdom og ulighed

Uligheden og fattigdommen har været stigende. Det udfordrer sammenhængskraften i Danmark. Desværre er udsatte og marginaliserede grupper særligt hårdt ramt med fx indførelsen af kontanthjælpsloftet, hvilket har medført en voldsom stigning i antallet af fattige børn. Men uligheden slår desværre også igennem på uddannelse og sundhed. Et opgør med den stigende ulighed kræver et opgør med grundtanken bag mange af de senere års politiske prioriteringer, og at der indføres et ulighedsstop. Vi skal blive klogere på, hvordan vi måler uligheden, og hvordan vi bekæmper den. FH vil følge kommissionen for 2. generationsreformer tæt.

De seneste mange års boligpolitik har haft præg af at være usammenhængende og fragmenteret. Det har ført til et uretfærdigt og uoverskueligt boligmarked. Boligen er den vigtigste ramme om lønmodtagernes tilværelse og en hjørnesten i det moderne velfærdssamfund. 

Forebyggelse, fastholdelse af ældre på arbejdsmarkedet og tilbagetrækning

Der er indgået en aftale om ny ret til tidlig pension, som gør det muligt at trække sig tilbage nogle år før folkepensionsalderen for de lønmodtagere, der har været på arbejdsmarkedet i mange år. 

FH noterer sig, at aftalepartierne som led i finansieringen vil reducere de årlige udgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats markant, svarende til 1,1 mia. kr. årligt ved fuld indfasning fra og med 2024. FH finder det afgørende, at den konkrete udmøntning af besparelsen sigter mod at reducere bureaukrati og organisere beskæftigelsessystemet klogere og ikke vil forringe vilkårene for de ledige, herunder deltagelse i jobrettet opkvalificering.

FH lægger vægt på, at en ny ret til tidlig tilbagetrækning ledsages af initiativer, der generelt ruster lønmodtagerne til at være flere år på arbejdsmarkedet. Det kræver en bedre arbejdsmiljøindsats, mere efteruddannelse til seniorer samt en offensiv beskæftigelsesindsats for arbejdsløse seniorer.

Det er også en udfordring at få ændret arbejdspladser og job, så de i højere grad favner seniorernes ønsker og behov. Velfærdsaftalen fra 2006 kobler folkepensionsalderen til udviklingen i levetiden.

Det giver store udfordringer for lønmodtagerne, der har udsigt til at skulle arbejde til op i en høj alder.

En afskaffelse af levetidsindekseringen vil omvendt give store samfundsøkonomiske udfordringer med at finansiere velfærdssamfundet. En ny pensionskommission skal se på, om der er danskere, der lever længere, men som ikke nødvendigvis kan arbejde længere samt afdække virkningerne af en lempeligere levetidsindeksering.

Derudover skal kommissionen se på en forenkling af pensionssystemet, der kan underbygge senere tilbagetrækning.

Grøn omstilling

Klima må forventes at få stort fokus på tværs af politikområder fremover – både i EU og Danmark. Herhjemme har Folketinget vedtaget en klimalov med mål om 70 pct. reduktion af drivhusgasudledningerne i 2030 og klimaneutralitet i senest 2050.

Lønmodtagerne kommer til at spille en nøglerolle i omstillingen. For det første skal lønmodtagerne i deres daglige arbejde implementere tekniske klimaløsninger såsom vindmøller og varmepumper. For det andet skal lønmodtagerne være med til at se nye potentialer, fx inden for energibesparelse eller cirkulær økonomi. For det tredje skal lønmodtagerne være med til at løfte opgaven i deres hjem og dagligdag, bl.a. med affaldssortering og energirenoveringer. 

I maj 2020 lancerede FH – som de første – en konkret ’helhedsplan’ for den grønne omstilling: ’Sammen skaber vi Danmark – sammen skaber vi grøn omstilling’.

Men der udestår fortsat meget arbejde:

For det første er der brug for at operationalisere ’en grøn og retfærdig omstilling’ på praktisk niveau – hvad kræver retfærdig omstilling konkret for forskellige lønmodtagere, virksomheder og lokalsamfund? Viden om dette er en forudsætning for relevant og praktisk politik.

For det andet udestår mange politiske beslutninger. På den korte bane gælder det bl.a. en grøn skattereform.

På den længere bane gælder det beslutninger inden for uddannelses-, beskæftigelses- og erhvervspolitik. Det er vigtigt, at beslutninger på forskellige områder trækker i samme retning, understøtter hinanden og sikrer fuld udnyttelse af de potentialer for bl.a. eksport og gode job, som omstillingen rummer.