Det politiske grundlag

Det er vigtigt for fagbevægelsen, at både uddannelser og efteruddannelse udvikles, så de til enhver tid kan imødekomme behovet for uddannet arbejdskraft inden for såvel den offentlige som den private sektor i både nye og eksisterende brancher og virksomheder.

Udviklingen skal bygge på en høj grad af viden om arbejdsmarkedets behov, hvordan teknologier, arbejdsorganisering og læringsmuligheder påvirker hinanden.

Der skal sikres sammenhæng og gode overgange fra grundskolen, over ungdomsuddannelserne, de videregående uddannelser og i efter- og videreuddannelserne.

Der skal sikres økonomiske muligheder og rammer, der virker motiverende for både arbejdsgivere, medarbejdere og arbejdsløse til kompetenceløft i både grund- og efteruddannelsessystemet.

Udfordringer 

Tilbage på investeringssporet

Danmark skal leve af viden og kompetencer. Derfor er det afgørende, at flere får mulighed for at uddanne sig på uddannelser med høj kvalitet og relevans. Det forudsætter, at vi kommer tilbage på investeringssporet på alle niveauer. 

Erhvervsuddannelser

Danmark kommer til at mangle et stort antal faglærte allerede i 2025. Helt konkret er der risiko for, at vi kommer til at mangle omkring 70.000 med en faglært uddannelse.

Dette stiller krav om, at vi skal styrke søgning og gennemførelse fra alle aldersgrupper til erhvervsuddannelserne bl.a. ved at fjerne eventuelle barrierer for at personer over 18 år og voksne kan gennemføre en erhvervsuddannelse.

Dette forudsætter blandt andet et tilstrækkeligt antal praktikpladser. Her er der brug for at se på, hvordan justeringer af trepartsaftale II fra 2016 kan styrke indgåelsen af flere ordinære praktikpladsaftaler.

Samtidig er der fortsat problemer med at sikre et effektivt praktikpladsopsøgende arbejde samt at inddrage specialiserede virksomheder i uddannelsesarbejdet. Det er nødvendigt at se på nye veje i denne forbindelse, hvis opgaven skal løftes effektivt. 

Videregående uddannelser

Fremskrivninger viser, at Danmark i 2025 vil mangle 25.000 med en erhvervsakademiuddannelse og 40.000 med en professionsbacheloruddannelse. Samtidig er de erhvervs- og professionsrettede videregående uddannelser den korteste vej til arbejdsmarkedet i det videregående uddannelsessystem.

Print-venlig version af “Årets indsats 2020”

I Årets indsats 2020 har FH’s hovedbestyrelse fastlagt organisationens vigtigste indsatser og mål for 2020:
Årets indsats 2020

Godkendt på stiftende kongres 13. april 2018:
Indsatsområder for FH 2019-2022

Arkiv: Årets indsats 2019

Derfor skal der øget politisk fokus på netop disse uddannelser. Uddannelserne skal være af høj kvalitet og give den studerende kompetencer, som er efterspurgte på arbejdsmarkedet.

Derfor er det vigtigt, at FH-fagbevægelsen – sammen med arbejdsgiverne – har indflydelse på indholdet og udviklingen af erhvervsakademiernes og professionshøjskolernes uddannelser. 

Voksen-, efter- og videreuddannelse

Et bæredygtigt arbejdsmarked kræver blandt andet gode voksen-, efter- og videreuddannelsesmuligheder. Både for at leve op til offentlige og private virksomheders behov, men også for at få et arbejdsliv, hvor man som medarbejder er spids på sit arbejdsfelt og føler sig fagligt udfordret, tilfreds og tilstrækkelig.

VEU-aktiviteten har været faldende i gennem de seneste mange år. Både på det erhvervsrettede og det videregående niveau. For første gang i ti år er AMU-aktiviteten stigende i 1. halvår af 2019. Det viser, at de rammer vi har ændret via trepartsaftaler har båret frugt.

Men gode rammer er ikke tilstrækkeligt til at ændre adfærden. Nøglen til at ændre adfærden ligger i, at kunne øge motivationen blandt virksomheder og lønmodtagere til VEU. Vi ved, at langt flere medarbejdere ville komme på voksen-, efter- og videreuddannelse, hvis virksomhederne satte voksen-, efter- og videreuddannelsen i system – gennem mere formaliseret uddannelsesplanlægning.

Indsatser i 2020

  • FH vil arbejde for øgede offentlige investeringer i uddannelse på alle niveauer.
  • FH vil lave et udspil på, hvordan der sikres flere faglærte gennem bedre søgning og gennemførelse fra alle aldersgrupper. FH vil også arbejde for en justering af trepart II som sikrer praktikplads-AUB i balance og oprettelsen af flere ordinære praktikpladsaftaler. Derudover vil FH arbejde for en håndtering af AUB-opsparingen som sikrer flere praktikpladser herunder styrket praktikpladsopsøgende arbejde.
  • FH vil arbejde for en styrket erhvervs- og professionsrettet videregående uddannelsessektor, så vi får de rette kompetencer – både til det offentlige og private arbejdsmarked. Derfor vil FH blandt andet arbejde for, at regeringen nedsætter et udvalg for bedre erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser med deltagelse af arbejdsmarkedets parter. Derudover vil FH arbejde for at få mere indflydelse på erhvervsakademierne og professionshøjskolerne. Det skal vi gøre gennem bestyrelsesarbejde mv. Samtidig skal vi også arbejde for mere indflydelse i forhold til uddannelsernes indhold:
  • FH vil arbejde for, at der kommer mere gang i VEU-aktiviteten på alle niveauer bl.a. via øget motivation for VEU og via mere formaliseret uddannelsesplanlægning i de offentlige og private virksomheder. Derudover skal VEU-trepartaftalen fornyes i 2021. Det arbejde vil FH påbegynde i 2020.

Indsatser i kongresperioden

3.1. Der skal sikres politisk og økonomisk prioritering af gode grund-, efter- og videreuddannelser af høj kvalitet og fleksible overgange, der bl.a. kan medvirke til at gennemføre 90%-målsætningen.

3.2. Der skal sikres et sammenhængende VEU-system, der omfatter hele arbejdsmarkedet fra ikke-faglært til og med videregående niveau og job- og kompetenceudvikling på arbejdspladsen skal styrkes og anerkendes.

3.3. Udviklingen af nye og eksisterende uddannelser skal bygge på viden om arbejdsmarkedets behov og matche udviklingen i teknologier, arbejdsorganisering og læringsmuligheder.

Politisk ledelse

Fagbevægelsens Hovedorganisation

Uddannelse på fho.dk