Det politiske grundlag

En del af succesen for den danske samfundsmodel er, at vi har været gode til at udvikle samfundet i takt med de nye muligheder og udfordringer, der har vist sig.

Danmark står nu i et økonomisk opsving. Vi skal bruge den udvikling til at arbejde for et samfund i balance, og vi skal sikre, at den offentlige sektors økonomiske ramme matcher den demografiske udvikling, og at standarderne i den offentlige sektor følger med tiden.

En velfungerende offentlig sektor er en forudsætning for vækst og jobskabelse i en globaliseret økonomi med stærk konkurrence.

En offentlig sektor understøtter lighed og ligestilling i det danske samfund.

Vi skal udbygge og udvikle de rammer og institutioner, der udgør vores velfærdssamfund, så det er klar til at håndtere fremtidens udfordringer. Som fagbevægelse skal vi være med til at stille krav til og udvikle tilbud og service til borgerne med bl.a. de nye teknologiske og digitale muligheder, og vi skal sikre, at styringen af den offentlige sektor giver medarbejderne gode rammer for at praktisere deres fag og faglighed.

Udfordringer

Der har været pæn vækst i dansk økonomi og en solid fremgang på arbejdsmarkedet de seneste år. Der er udsigt til, at fremgangen fortsætter, men i et lidt lavere tempo. Det er forventeligt, når aktiviteten er tilbage på et mere normalt niveau efter adskillige kriseår. Samtidig er den globale vækst på vej ned, og international økonomi er præget af stor usikkerhed.

Dansk økonomi står i udgangspunktet stærkt uden væsentlige ubalancer og med sunde offentlige finanser. Økonomien er derfor godt rustet til at modstå modvinden fra udlandet. Udviklingen kræver dog ekstra bevågenhed i forhold til konjunkturbilledet, så den økonomiske politik hurtigt kan justeres, hvis det viser sig nødvendigt. Det er vigtigt at bevare et Danmark, hvor vi alle er rige, lige og trygge.

Den offentlige velfærd er presset som følge af mange år med snævre økonomiske rammer og nedskæringer. Samtidig stiger antallet af børn og ældre i de kommende år, mens danskerne ønsker og forventer en offentlig velfærd med stigende kvalitet.

På den anden side er de offentlige finanser grundlæggende sunde, og der er råderum til, at den offentlige sektor både kan følge med demografien og med tiden. Det giver gode kort på hånden til at investere i velfærden og vende den stramme udvikling i velfærden, der har præget de seneste år.

Print-venlig version af “Årets indsats 2020”

I Årets indsats 2020 har FH’s hovedbestyrelse fastlagt organisationens vigtigste indsatser og mål for 2020:
Årets indsats 2020

Godkendt på stiftende kongres 13. april 2018:
Indsatsområder for FH 2019-2022

Arkiv: Årets indsats 2019

Der er samtidig behov for at øge fleksibiliteten af den økonomiske styring i den offentlige sektor. Den nuværende budgetlov er for stram. Den hæmmer mulighederne for at føre en krisedæmpende finanspolitik i dårlige tider. Det bidrager til underforbrug i kommunerne og er en barriere for, at kommuner og regioner kan gennemføre fornuftige langsigtede investeringer i velfærd, der på sigt fører til færre offentlige udgifter.

Læs mere om Velfærd på fho.dk

Der er behov for en fortsat diskussion, og for at få dokumenteret positive virkninger af investeringer i offentlig service.

Balance i regnemodeller

Beslutninger om økonomisk politik understøttes af en lang række modeller og regnemetoder, som bidrager til vurderingen af effekterne af økonomiske tiltag. Der er en ubalance i disse beregninger, som fokuserer for snævert på enkelte områder fx skatteændringer.

Bekæmpelse af fattigdom og ulighed

Trods solid fremgang i dansk økonomi de seneste år er virkeligheden, at uligheden og fattigdommen er steget. Det udfordrer sammenhængskraften i Danmark. Desværre er udsatte og marginaliserede grupper særligt hårdt ramt med fx indførelsen af kontanthjælpsloftet, hvilket har medført en voldsom stigning i antallet af fattige børn.

Men uligheden slår desværre også igennem på uddannelse og sundhed, hvor den sociale arv lever i bedste velgående.

Et opgør med den stigende ulighed kræver et opgør med grundtanken bag de senere års politiske prioriteringer, og at skattestoppet erstattes af et ulighedsstop. En ulighedskommission vil kunne bidrage til dette ved at gøre os klogere på, hvordan vi måler uligheden, og hvordan vi bekæmper den.

Forebyggelse, fastholdelse af ældre på arbejdsmarkedet og tilbagetrækning

Den stigende pensionsalder er en stor udfordring for både lønmodtagere, virksomheder og samfund.

Lønmodtagerne skal rustes til at være flere år på arbejdsmarkedet. Det kræver en bedre arbejdsmiljøindsats, mere efteruddannelse til seniorer samt en offensiv beskæftigelsesindsats for arbejdsløse seniorer. Det er også en udfordring at få ændret arbejdspladser og job, så de i højere grad favner seniorernes ønsker og behov.

En gruppe lønmodtagere bliver nedslidt, inden de når pensionsalderen. Det problem vil vokse, når pensionsalderen stiger.

Men der mangler muligheder for, at nedslidte kan trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet inden folkepensionsalderen. Efterlønsordningen er således kraftigt på retur, og seniorførtidspension er alt for svær at få tilkendt.

Den kommende seniorpension er et skridt på vejen, men kan ikke stå alene. Der er også brug for en egentlig rettighedsbaseret ordning til dem, der er kommet tidligt ud på arbejdsmarkedet og har været der i mange år.

Grøn omstilling

Klima fylder stadig mere i den offentlige debat og var det politikområde, vælgerne vurderede som mest afgørende for deres stemmeafgivning ved det seneste valg.

Der er efter valget opstået en bred politisk konsensus om, at målet er en reduktion af drivhusgasudledningen i 2030 med 70 procent i sammenligning med 1990, der skal sikre, at Danmark lever op til Paris-aftalens temperaturmål. Der er ingen tvivl om, at det er et virkelig ambitiøst mål.

Der er heller ingen tvivl om, at den grønne omstilling vil medføre store omkostninger. Alternativet – ikke at handle – vil dog medføre langt større omkostninger for os alle.

Det aktuelle kommissionsarbejde med grøn omstilling af personbiler er et skridt på vejen. Det er afgørende, at omstillingen af bilparken til lav- og nulmissionsbiler skal understøtte den geografiske mobilitet og den sociale retfærdighed.

Mere generelt gælder det, at kollektive løsninger på kollektive udfordringer, ikke individuelle, er vejen frem.

Læs mere om klima på fho.dk

Overenskomstforhandlinger

Overenskomsterne er fagbevægelsens grundsten. Det er her medlemmernes løn og arbejdsvilkår forhandles direkte. Det er væsentligt, at der sker en understøttelse af forhandlerne og en generel koordination og videndeling, så det bedst mulige resultat for alle kan nås.

Dertil er FH’s rolle som hovedorganisation central i forhold til processerne i forligsinstitutionen, som understøtter, at alle får fornyet overenskomsterne.

Overenskomstfornyelserne er desuden et udstillingsvindue for både medlemsorganisationer og hovedorganisation, som viser medlemmerne, danskerne og politikerne, hvem der kæmper for lønmodtagerne og sikrer deres rettigheder i den danske model.

En høj stemmeprocent og en høj ja-procent giver legitimitet til forhandlingsresultatet og medvirker til ro på arbejdsmarkedet i overenskomstperioden til gavn for både lønmodtagere og arbejdsgivere.

Læs mere om OK20

Indsatser 2020

  • FH vil arbejde for bedre balance og mere åbenhed i de økonomiske regnemodeller.
  • FH vil arbejde for, at den økonomiske politik sikrer fuld beskæftigelse, holdbar vækst, og at alle får del af den økonomiske fremgang.
  • FH vil foreslå og understøtte reformer, der styrker beskæftigelsen og bekæmper fattigdom og ulighed.
  • FH vil arbejde for at sikre gode økonomiske rammer i kommuner, regioner og stat.
  • Der skal vedtages nye rettigheder, som giver nedslidte mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen.
  • Der skal vedtages nye initiativer, der styrker forebyggelse og fastholdelse af ældre på arbejdsmarkedet.
  • FH vil udforme lønmodtagernes strategi for grøn omstilling og arbejde for, at indfrielsen af klimamålene bliver socialt retfærdig og skaber gode job.
  • FH vil understøtte medlemsorganisationernes overenskomstforhandlinger og sikre en positiv udvikling af reallønnen.
  • FH vil medvirke til at understøtte medlemsorganisationernes bestræbelser for at nå et resultat i OK20, der kan godkendes af medlemmerne med størst mulig ja-procent og stemmedeltagelse ved en efterfølgende urafstemning.
  • FH vil understøtte den nødvendige koordination på tværs af overenskomstområderne.

Indsatser i kongresperioden

  1. Den økonomiske politik skal sikre et holdbart opsving og rammerne for udviklingen i velfærden.
  2. Ulighed og fattigdom skal bekæmpes og arbejdsmarkedet skal være rummeligt. Det er en central opgave for vores velfærdssamfund at sikre, at alle er med.
  3. Der skal sikres kvalificeret arbejdskraft til hele arbejdsmarkedet.
  4. Der skal sikres en retfærdig, gennemskuelig og sikker skatteopkrævning.
  5. Udviklingen af fremtidens velfærdssamfund skal ske i tæt samarbejde med de faglige organisationer og inddrage medarbejdernes faglighed.
Politisk ledelse

Fagbevægelsens Hovedorganisation

Velfærd på fho.dk