Det politiske grundlag

En del af succesen for den danske samfundsmodel er, at vi har været gode til at udvikle samfundet i takt med de nye muligheder og udfordringer, der har vist sig.

Det er vigtigt for fagbevægelsen, at det gode arbejdsliv og ligestilling mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet kommer i centrum.

Udviklingen i arbejdsmiljøet går på mange områder den forkerte vej. Der er kommet en bred politisk aftale om en ny og forbedret arbejdsmiljøindsats med en række initiativer, der skal styrke indsatsen. Men der er fortsat behov for at skabe større politisk fokus på indsatserne mod fysisk og psykisk nedslidning og balancen mellem arbejdsliv og privatliv, så alle lønmodtagere kan sikres et godt, langt og udviklende arbejdsliv.

Forebyggelsesindsatsen skal styrkes, og lønmodtagerne skal inddrages mere på arbejdspladserne, både for at sikre samarbejdet og trivslen og for at styrke kvaliteten og effektiviteten gennem medarbejderdreven innovation. MED/SU og arbejdsmiljøudvalg spiller her en central rolle.

Mænd og kvinder har forskellige – og ulige – vilkår på arbejdsmarkedet. Der skal et større politisk fokus på at lukke løngabet mellem mænd og kvinder og sikre en bedre kønsbalance på uddannelsesområdet og på arbejdsmarkedet.

Indsatsen for en bedre familie- og arbejdslivsbalance skal styrkes. Det vil gavne lønmodtagernes trivsel og bidrage til arbejdsudbuddet og ligestillingen mellem kønnene.

Danmark står nu i et økonomisk opsving. Vi skal bruge den udvikling til at arbejde for et samfund i balance, og vi skal sikre, at den offentlige sektors økonomiske ramme matcher den demografiske udvikling, og at standarderne i den offentlige sektor følger med tiden.

En velfungerende offentlig sektor er en forudsætning for vækst og jobskabelse i en globaliseret økonomi med stærk konkurrence.

En offentlig sektor understøtter lighed og ligestilling i det danske samfund. Vi skal udbygge og udvikle de rammer og institutioner, der udgør vores velfærdssamfund, så det er klar til at håndtere fremtidens udfordringer.

Som fagbevægelse skal vi være med til at stille krav til og udvikle tilbud og service til borgerne med bl.a. de nye teknologiske og digitale muligheder, og vi skal sikre, at styringen af den offentlige sektor giver medarbejderne gode rammer for at praktisere deres fag og faglighed.

Udfordringer 

Alle har ret til et sikkert og sundt arbejdsmiljø, men alt for mange lønmodtagere udsættes for fysisk og psykisk nedslidning eller rammes af en arbejdsulykke, med sygefravær og udstødning fra arbejdsmarkedet til følge.

I den politiske aftale om arbejdsmiljøindsatsen fra foråret 2019 indgår 23 konkrete initiativer, som skal udfoldes og gennemføres i de kommende år. Arbejdsmarkedets parter får en central men også udfordrende rolle. 

Nye ambitiøse og relevante mål for arbejdsmiljøet

Regeringen og arbejdsmarkedets parters hovedorganisationer skal i fællesskab i 2020 aftale de kommende nationale mål for arbejdsmiljøindsatsen.

Arbejdsmiljørådet skal i tæt dialog med Branchefællesskaberne For Arbejdsmiljø (BFA’erne) efterfølgende omsætte de nationale mål til brancheniveau. Alle aktører skal understøtte udmøntningen af målene på arbejdspladserne.

Klare regler og bedre vejledning til arbejdspladserne om psykisk arbejdsmiljø

Den nye bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø skal færdiggøres i første halvår 2020. En af udfordringerne vil være at sikre, at de eksisterende regler ikke blot gentages, men at deres betydning og arbejdsgivernes ansvar præciseres.

Print-venlig version af “Årets indsats 2020”

I Årets indsats 2020 har FH’s hovedbestyrelse fastlagt organisationens vigtigste indsatser og mål for 2020:
Årets indsats 2020

Godkendt på stiftende kongres 13. april 2018:
Indsatsområder for FH 2019-2022

Arkiv: Årets indsats 2019

Samtidig er det væsentligt at få alle de centrale risikofaktorer, som Arbejdstilsynet i dag træffer afgørelse om, omfattet. Der er desuden behov for bedre og mere handlingsanvisende vejledning til arbejdspladserne i forhold til de væsentligste risikofaktorer inden for det psykiske arbejdsmiljø. 

Styrkelse af arbejdsmiljøorganisationen (AMO)

Et udvalg bestående af arbejdsmarkedets parter, eksperter og Beskæftigelsesministeriet, skal drøfte potentialet for et forbedret AMO-system. Arbejdet forventes igangsat i første kvartal 2020, når resultaterne af den igangværende eksterne AMO-evaluering foreligger.

Undersøgelser, FH-medlemsorganisationernes erfaringer og viden fra de mange arbejdsmiljørepræsentanter, som har deltaget i AMR-årets arrangementer, viser, at der er brug for nytænkning og udvikling af arbejdsmiljøorganisationen.

Det er væsentligt, at især arbejdsmiljørepræsentanterne, men også lederne i arbejdsmiljøorganisationen, får en styrket rolle og bedre rammer for arbejdet, herunder mere og bedre uddannelse. 

Opfølgning på Arbejdsmiljørepræsentantåret

Anerkendelse, respekt, synlighed og en reel styrkelse af vores 25.000 arbejdsmiljørepræsentanter er ikke en opgave, der løses på et enkelt kampagne år. Meget er under opbygning, men der er fortsat behov for at styrke indsats og fokus på AMR.

Der er især behov for at konsolidere og videreudvikle de regionale og lokale arbejdsmiljønetværk, og herigennem skabe faglige forudsætninger for, at de lokale fagforeninger kan understøtte arbejdsmiljørepræsentanterne i deres opgavevaretagelse.

Læs mere om Arbejdsmiljø på fho.dk

Løngabet skal lukkes

Ligelønsloven blev vedtaget for mere end 40 år siden. Alligevel er der fortsat stor forskel på mænd og kvinders løn, også når der tages højde for forskelle i branche, uddannelse, arbejdstid og andre forhold.

Løngabet er svært at komme til livs. Derfor er der behov for at sætte ind med en række initiativer. Første skridt er at sikre større lønåbenhed og gennemsigtighed omkring lønniveauer ude i virksomhederne ved at udvikle og implementere en ny og politisk holdbar model for lønåbenhed.   

Det kønsopdelte arbejdsmarked skal åbnes op

Danmark har et meget kønsopdelt arbejdsmarked, hvor langt de fleste arbejder i et fag, hvor deres eget køn udgør over 75 procent. Nogle fag domineres næsten fuldstændigt af det ene køn, og mænd arbejder fortrinsvist i den private sektor, og kvinder arbejder omvendt fortrinsvist i den offentlige sektor.

Den stærke kønsopdeling er både et problem for den enkelte, der oplever begrænsede uddannelses- og jobmuligheder, og for ligestillingen, fordi det kønsopdelte arbejdsmarked bl.a. bidrager til at fastholde ulige løn mellem mænd og kvinder.

Kønsopdelingen kan desuden føre til arbejdskraftmangel og skævt fordelt ledighed. Vi ønsker et mangfoldigt arbejdsmarked, hvor det ikke er kønnet men interessen, evnerne og kvalifikationerne, der afgør valget af uddannelse og job. 

Læs mere om ligestilling på fho.dk

Seksuel chikane skal forebygges bedre

”Me too” satte fornyet fokus på seksuel chikane, men har ikke løst problemet. Nye undersøgelser viser, at især kvinder og unge af begge køn oplever seksuelle krænkelser på deres arbejde, og meget tyder på, at omfanget er væsentligt større end hidtil antaget.  Fagbevægelsen arbejder stædigt på at sikre en tilstrækkelig forebyggelse og rimelige erstatningsniveauer, men vi er ikke i mål endnu.

Bedre balance mellem arbejdsliv og familieliv 

En skæv fordeling af pligter og ansvar i familien er med til at udfordre balancen mellem arbejds- og privatliv. Det kan betyde, at kvindernes arbejdsudbud og fleksibilitet påvirkes negativt. Især den ulige fordeling af barsels- og forældreorlov påvirker rollefordelingen i hjemmet, og det sætter spor på balancen langt ud i fremtiden. 

Indsatser i 2020

  • FH vil arbejde for, at forhandlingerne om nationale mål for arbejdsmiljøindsatsen resulterer i, at der fastsættes ambitiøse mål inden for fysisk arbejdsmiljø, psykisk arbejdsmiljø, arbejdsulykker, kemisk arbejdsmiljø og systematisk arbejdsmiljøarbejde.
  • FH vil arbejde for, at de nationale mål omsættes til relevante branchemål inden for særligt udsatte brancher, og at alle relevante aktører arbejder for at realisere dem – herunder Arbejdstilsynet.
  • FH vil i forbindelse med regeludvalg om ny bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø arbejde for, at de relevante regler og risikofaktorer indarbejdes og præciseres, så det tydeliggøres, hvordan reglerne skal forstås og omsættes til forebyggelsespraksis.
  • FH vil arbejde for at få udarbejdet konkrete og handlingsanvisende AT-vejledninger om de vigtigste risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø.
  • FH vil i udvalgsarbejdet særligt arbejde for at styrke arbejdsmiljørepræsentanternes rolle og mulighed for aktiv indflydelse på arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet.
  • FH vil sammen med medlemsorganisationerne, som led i opfølgningen på AMR2019, styrke den lokale faglige kapacitetsopbygning.
  • FH vil arbejde for et mere mangfoldigt arbejdsmarked, hvor det ikke er kønnet men interessen, evnerne og kvalifikationerne, der afgør valget af uddannelse og job. Herunder vil FH arbejde for at der laves en national handlingsplan, der skal gøre op med det kønsopdelte arbejdsmarked og uddannelsesvalg.
  • FH vil arbejde for at reducere det forklarede og det uforklarede løngab, og udarbejde politiske forslag, som kan danne grundlag for parts- og politiske aftaler, der sikrer ligeløn mellem mænd og kvinder.
  • FH vil arbejde for en styrket forebyggelse af seksuel chikane på arbejdspladsen.
  • FH vil arbejde for en mere ligelig fordeling af barsels- og forældreorloven.
  • FH vil arbejde for, at forhandlingerne om nationale mål for arbejdsmiljøindsatsen resulterer i, at der fastsættes ambitiøse mål inden for fysisk arbejdsmiljø, psykisk arbejdsmiljø, arbejdsulykker, kemisk arbejdsmiljø og systematisk arbejdsmiljøarbejde.
  • FH vil arbejde for, at de nationale mål omsættes til relevante branchemål inden for særligt udsatte brancher, og at alle relevante aktører arbejder for at realisere dem – herunder Arbejdstilsynet.
  • FH vil i forbindelse med regeludvalg om ny bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø arbejde for, at de relevante regler og risikofaktorer indarbejdes og præciseres, så det tydeliggøres, hvordan reglerne skal forstås og omsættes til forebyggelsespraksis.
  • FH vil arbejde for at få udarbejdet konkrete og handlingsanvisende AT-vejledninger om de vigtigste risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø.
  • FH vil i udvalgsarbejdet særligt arbejde for at styrke arbejdsmiljørepræsentanternes rolle og mulighed for aktiv indflydelse på arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet.
  • FH vil sammen med medlemsorganisationerne, som led i opfølgningen på AMR2019, styrke den lokale faglige kapacitetsopbygning.
  • FH vil arbejde for et mere mangfoldigt arbejdsmarked, hvor det ikke er kønnet men interessen, evnerne og kvalifikationerne, der afgør valget af uddannelse og job. Herunder vil FH arbejde for at der laves en national handlingsplan, der skal gøre op med det kønsopdelte arbejdsmarked og uddannelsesvalg.
  • FH vil arbejde for at reducere det forklarede og det uforklarede løngab, og udarbejde politiske forslag, som kan danne grundlag for parts- og politiske aftaler, der sikrer ligeløn mellem mænd og kvinder.
  • FH vil arbejde for en styrket forebyggelse af seksuel chikane på arbejdspladsen.
  • FH vil arbejde for en mere ligelig fordeling af barsels- og forældreorloven.

Indsatser i kongresperioden

4.1. Indsatsen for at forebygge fysisk og psykisk nedslidning på arbejdsmarkedet skal udbygges og målrettes bl.a. med konkrete tiltag fra Arbejdstilsynet, partssystemet og på arbejdspladserne. Desuden skal målrettede ordninger, der samler de nedslidte på arbejdsmarkedet op, styrkes og udbygges.

4.2. Lønmodtagernes indflydelse på arbejdspladserne styrkes bl.a. gennem SU/MED og AMO og gennem medarbejderrepræsentation i selskabsbestyrelser.

4.3. Ligeløn skal sikres, og der skal gøres op med det kønsopdelte arbejdsmarked og det kønsopdelte uddannelsesvalg.

4.4. Balancen mellem arbejds- og familie-fritidsliv skal forbedres, og indsatsen for at forebygge seksuel chikane skal styrkes.

Politisk ledelse

Fagbevægelsens Hovedorganisation

Arbejdsmiljø på fho.dk