Jeg har vistnok ry for at være skrap at forhandle med, en hård banan. Men det tager jeg som en kompliment, fordi det afliver myten om, at pigerne ikke duer til den slags. Selvfølgelig gør de det, ligesom de til alt andet er fuldt på højde med mændene.

Edith Olsen

Edith Olsen markerede sig som forbundsformand for Kvindeligt Arbejderforbund i årene fra 1948-1971, og som ovenstående citat illustrerer, var hun kendt som en hård én af slagsen.

Måske en hårdhed baseret på erfaringer fra et liv, hvor hun arbejdede sig stålfast op fra en barndom på samfundets bund til toppen af fagbevægelsen og ind i magtens centrum – ofte som den eneste kvinde i forhandlingsrummet.

Hun voksede op på Christianshavn i 1900’erne som den næstyngste af ni børn i en fattig arbejderfamilie. Efter sin konfirmation arbejdede Edith på forskellige fabrikker og mejerier indtil, at hun endte på fabrikken Jakob Holm & Sønner, der producerede høstbindegarn.

Meldte sig ind i Kvindeligt Arbejderforbund

Her begyndte Edith at interessere sig for det fagpolitiske, og hun meldte sig ind i Kvindeligt Arbejderforbund. Hendes første tjans var at opkræve fagforeningskontingent på fabrikken. Senere blev hun tillidsrepræsentant.

Fakta

Fakta

Tekst: Gry Jexen

Illustration: Thit Thyrring

Dette er et ud af tre historiske kvindeportrætter, som er udført for FH i anledning af Kvindernes Internationale Kampdag 8. marts 2023.

Nu gik det slag i slag med Ediths rejse opad i Forbundet. Efter at have fået en plads i bestyrelsen i Kvindeligt Arbejderforbunds afdeling 1 blev hun valgt som faglig sekretær i 1935.

Allerede året efter blev hun afdelingsformand, og Edith arbejdede nu fuldtid i Forbundet. Herfra steg hun stødt i graderne indtil, at hun i 1948 blev valgt til forbundsformand.

Edith Olsens helt store faglige hjertesag var: Lige løn for lige arbejde.

Den ihærdige kamp begyndte i 1930’erne, hvor kvinderne i jernindustrien protesterede over uretfærdigheden i, at de betjente de samme maskiner som deres mandlige kolleger, men fik betydeligt mindre i løn. Herfra slap Edith aldrig ligelønskravet.

Op i det røde felt

To episoder fra de 34 år i Forbundet kunne få Edith Olsen op i det røde felt, når hun tænkte tilbage. Første gang var, da dyrtidstillægget blev indført i 1939.

På dette tidspunkt udgjorde kvinders lønninger i industrien kun to tredjedele af mændenes. Derfor blev det også besluttet, at kvinders tillæg kun skulle udgøre to tredjedele af mændenes, men som Edith sagde:

”Det var jo helt ved siden af, for vi kvinder skulle betale det samme for smør og brød og andre fornødenheder som mændene. Nu fik vi både mindre i løn og som kompensation for prisstigningerne på forbrugsvarerne!”

Først i 1969 opnåede kvinderne samme dyrtidstillæg som mændene.

Lige løn for lige arbejde

På forbundsplan blev kravet om lige løn for lige arbejde første gang fremsat i 1945. Fra 1951 kom kravet med i de generelle overenskomstforhandlinger, men var fortsat ikke indfriet ved overenskomstforhandlingerne i 1971 – de sidste Edith Olsen deltog i, før hun gik af.

Ved disse forhandlinger var hun gået i alliance med Anker Jørgensen, som var formand for Dansk Arbejdsmands- og Specialarbejderforbund. Sammen ville de sikre samme mindstesatser for de lavest lønnede mænd og kvinder.

Hvad fanden bilder du dig ind? Det var os to, der skulle være solidariske, men lige så snart du kan få noget til dine medlemmer, så blæser du på os kvinder!

Edith Olsen

Da Edith opdagede, at Anker til sidst var sprunget fra alliancen, og alene havde sikret mændene lønforhøjelse, blev hun rasende og råbte ad ham:

”Hvad fanden bilder du dig ind? Det var os to, der skulle være solidariske, men lige så snart du kan få noget til dine medlemmer, så blæser du på os kvinder!”

Edith stod fast på sit krav. KAD’s medlemmer forkastede mæglingsforslaget, og ligelønskravet blev først gennemført i 1973.

Edith Olsen gik af i 1971, men fulgte aktivt med i fagbevægelsens kampe for ligestilling frem til sin død i 1996.

Eva Gredal kæmpede for lighed mellem klasse og køn

1927-1995

LÆS MERE

Marie Christensen kæmpede for ligeværd

1871-1945

LÆS MERE